MULTIVAC fortsætter sin fremgangsrige kurs
Garanteret bæredygtig vækst
Hans-Joachim Boekstegers og Guido Spix, hhv. CEO og CTO i MULTIVAC, lagde en konsekvent positiv tone an på dette års pressemøde på IFFA. Foran mange journalister fra ind- og udland orienterede de udførligt om virksomhedens forretningsudvikling i indeværende år og gav deres perspektiv på virksomhedens strategiske ledelse. På messestanden var innovative pakkeløsninger samt etiketterings- og kontrolsystemer til den lille producent og helt op til industriproducenten i højsædet.
MULTIVAC's regnskabstal taler deres eget sprog: koncernens omsætning i 2015 var ca. 900 mio. euro. Det svarer til en stigning på mere end 19% sammenlignet med forrige år. Der er nu 1.700 ansatte i hovedsædet i Wolfertschwenden, og på verdensplan 4.700. Med 75 egne datterselskaber er MULTIVAC markedsførende inden for pakkemaskiner og er repræsenteret i mere end 140 lande.
Beviset for, at MULTIVAC også er førende inden for R&D, er mere end 300 patenter, som virksomheden har registreret siden 2002.
Et nyt logistikcenter er p.t. under opførelse i Wolfertschwenden og fra 3. kvartal 2016 vil det være med til at sikre fabrikken med råvarer fra det 5400 m² store lager, som også vil levere originale reservedele til kunder i Europa. Der investeres også andre steder i koncernen. Et eksempel herpå er nye produktionsfaciliteter i Bozhurishte nær Sofia i Bulgarien til fremstilling af forskellige maskinkomponenter. Fabrikken på 20.000 m² forventes at stå færdig i 2018 og investeringen løber op i ca. 19 mio. euro.
Til trods for forventninger om lav vækst inden for mange sektorer, ser Hans-Joachim Boekstegers og Guido Spix et stort vækstpotentiale og muligheder for MULTIVAC. Vækstmarkederne vil på mellemlangt sigt skifte fra Europa og USA til Asien, Sydamerika og Afrika: “Selv når f.eks. usikkerhed omkring euroen, råvareprisudviklingen, eller devaluering af brasilianske real eller russiske rubler får negativ indflydelse på erhvervslivets investeringslyst, er vi som international virksomhed rustet til at tage udfordringerne op” siger Hans-Joachim Boekstegers. “Som markedsleder inden for innovation og teknologi besidder vi et meget omfattende knowhow, som vi systematisk tilpasser kundernes behov og markedet. Vort udgangspunkt er derfor sædeles godt. Men der vil stadig være udfordringer” tilføjer Guido Spix.
MULTIVAC med hovedkontor i Wolfertschwenden i Tyskland, udvikler, producerer og markedsfører løsninger til automatisering, emballering og mærkning samt etikettering af fødevarer, medicinalartikler og en række andre produkter. Koncernen er repræsenteret i mere end 140 lande i hele verden i form af datterselskaber og agenturer. MULTIVAC er markedsførende i branchen. Koncernen har over 4700 ansatte på verdensplan.
Siden 1988 har MULTIVAC A/S i Danmark været et datterselskab under MULTIVAC Ex-port AG i Schweiz.
MULTIVAC A/S ligger i Grejs ved Vejle og har salgskontor i København. MULTIVAC A/S har agenturet for Weber, Bizerba, Risco og TIPPER TIE samt samarbejde med Hoegger, Krehalon og BEMIS Europe.