Nye ansigter
Egatec har ansat 3 yderligere medarbejdere til teamet
Alberto Botarelli er ansat som Comau salgskonsulent.
Alberto har stor erfaring med robotter, idet han er uddannet inden for robotteknologi og har haft eget firma i Italien, der beskæftigede sig med robotter.
Vi har også pr. 1. april ansat Michael Kroer som automationsingeniør.
Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Glunz & Jensen i Ringe. Michael har en bred erfaring inden for den el-tekniske branche og har været beskæftiget inden for områderne: Programmering, konstruktion, projektledelse samt teknisk salg.
Fra 1. maj har vi ansat Jakob Lyskjær som maskiningeniør. Jakob kommer fra en lignende stilling hos Flex Fertilizer System, hvor han var ansat som led i sin uddannelse og har haft sit afsluttende projekt i januar 17.