Tal på bordet

To danske studerende har i undersøgelse konstateret præcis, hvordan det står til med kvaliteten af de stregkoder, der året rundt skal få betaling i butikker til at flyde gnidningsløst.

Undersøgelsen er baseret på iagttagelse af i alt 533 kunder og 4.541 varer fordelt i to supermarkeder. Resultaterne peger på ærgerlige konsekvenser for både salg og kundeoplevelse.

Konsekvenser for kundeoplevelsen

Fra et kundeoplevelsessynspunkt er det mest iøjnefaldende resultat, at hele 22% af kunderne havde en eller flere varer, der ikke kunne scannes. I en tid, hvor kampen mellem nethandel og de fysiske butikker står på sit højeste, bliver elementet ”kundeoplevelse” fremført som en slagmark, hvor de fysiske butikker har mulighed for at vinde. Men ekstra ventetid ved kassen indgår naturligvis ikke i dén ligning.

I de butikker, som benytter selvscanningskasser, er problemet endnu større: Den typiske kunde har ikke den professionelle kassemedarbejders håndelag ift. at få en genstridig stregkode til at samarbejde, og ofte må en ansat træde til. Et klart irritationspunkt, ikke kun i ulvetimen.

Et selvforstærkende problem

Undersøgelsen peger på et yderligere problem, nemlig sammenhængen mellem check-ud problemer og out-of-stock situationer. Relationen bunder i, at hvis man ikke kan regne med data fra kassen, så bliver forecasting og replenishment mere upræcis.

Undersøgelser om konsekvenser af out-of-stock viser klokkeklart, at det fører til tab på salget. Du har selv prøvet det: Der er tomt på hylden, hvor du forventede at finde dit yndlingsketchupmærke. I den situation vælger de fleste forbrugere ikke at købe noget (en bet for butikken) – eller at købe et konkurrerende mærke (en bet for brand-owneren).

Så hvad er løsningen?

De studerende peger på fire områder, hvor man bør sætte ind for at løse problemet: Periodisk test af stregkoder i butikken; inddragelse af kassemedarbejderne som ressource ift. at få indrapporteret problemer med specifikke varer; systemregistrering af om en stregkode er blevet henholdsvis scannet eller indtastet; og kommunikation med leverandørerne om de problemer, som deres stregkoder medfører.

Hos GS1 Denmark er man glade for undersøgelsen, som sætter fokus på den lille ting, der gør den store forskel:

”Vi tror på, at løsningen går gennem oplysning til leverandørerne, så de bliver klar over vigtigheden af scanbare stregkoder kombineret med vejledning i at lave og påsætte korrekte stregkoder. Og heldigvis for leverandørerne er begge dele til rådighed, bare de ringer til os. Vi har et gratis onlineværktøj, hvor alle kan lave stregkoder. Desuden kan alle, der har GS1-stregkoder, indsende den til tjek hos os, inden de sætter dem i produktion. Vi vil jo allerhelst forebygge, at situationen med de manglende ”bip” ved kassen opstår”, mener Lars Kyed, administrerende direktør i GS1 Denmark.

Hvad er egentlig problemet?

Her er de typiske problemskabere ved stregkoder, som gør, at scanneren ikke kan se dem. Tjek selv, næste gang du står i kø:

• Der er film med rynker henover stregkoden
• Stregkoden er placeret klods op af anden grafik
• Stregerne er udtværede (dårlig printkvalitet)
• Stregkoden er sat rundt om et hjørne

[Artiklen er baseret på ”Non-scannable barcode at Point-of-Sale: A case study from Danish supermarkets” skrevet i maj 2018 af Stefano Carnera og Lorenzo Russo på CBS.]

Må vi inspirere dig til at få mere ud af jeres medlemskab og den måde, I udnytter vores standarder og services? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.