API muliggør udveksling af informationer mellem systemer
Et API kan være en god investering for jer, der har brug for udveksling af informationer på tværs af systemer, lokationer og mennesker. Et API kan være med til at minimere manuelle arbejdsgange, spare tid og minimere menneskelige fejl.
Kraftvaerk FoodTech tilbyder et API til Dankost Pro for udveksling af informationer systemer i mellem. Et API kan være en god investering for jer, der har brug for udveksling af flere informationer på tværs af systemer, lokationer og mennesker.
Kraftvaerk FoodTech har udviklet et API, der stiller nogle informationer til rådighed, som et andet system kan trække ud af Dankost Pro. De informationer kan fx være opskrifter, deklarationer eller næringsoplysninger til en webside eller et etiketsystem. Det kan også være prisinformation på råvarer til et økonomisystem. Dermed kan de manuelle arbejdsgange, der foregår mellem systemerne med mails, Excel ark, noter og opkald med informationer, mindskes.
Hvorfor API?
En organisation har ofte flere forskellige softwaresystemer at arbejde i. Produktionen arbejder i Dankost Pro, økonomiafdelingen sidder med økonomistyringssystemer som fx Navision, mens andre afdelinger har deres arbejdsgange i helt tredje systemer. Men selvom vi arbejder i forskellige systemer, skal vi som ofte stadig dele informationer på tværs af disse uden nødvendigvis at have adgang til dem alle.
Så hvordan får Sigrid fra Økonomi adgang til indkøbspriser fra Dankost Pro?
Med et Application Programming Interface – eller mere mundret: et API.
AP - hva’- for noget?
Et API er en form for budbringer, der muliggør udveksling af informationer fra forskellige systemer. API’ et tager imod ordrer fra et system, der fortæller hvilke informationer, der ønskes. De bearbejdes hos modtageren, hvorefter API’ et returnerer de ønskede informationer tilbage til systemet. Lidt på samme måde som en tjener fungerer på en restaurant: Du fortæller tjeneren hvad du vil have (informationerne), tjeneren (API’ et) bringer det videre til køkkenet, der bearbejder ordren, hvorefter tjeneren returnerer maden (informationerne) til dig.
Vil du vide mere?
Lyder et API som noget for jeres virksomhed og vil I vide mere om hvad API'et kan tilbyde netop jeres produktion samt hvilke feltoplysninger der kan udveksles mellem systemerne?
Så kontakt os på +45 4070 2490 eller info@kraftvaerk-foodtech.com og hør mere om hvad vores API kan gøre for netop jer og book et uforpligtende møde.