23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sealing System åbner afdeling i Norge

Sealing System, åbner ny afdeling i Oslo. Det sker i samarbejde med det norske maskinværksted Trosterud Mekaniske, der med mere end 70 års erfaring er en solid spiller på markedet.

Tilføjelsen af en afdeling i Norge er en naturlig forlængelse af vores strategi og fortsatte vækst. Vi har gennem årene opbygget en stærk position i Danmark og på det Skandinaviske marked og føler, at tiden er moden til at tage det næste skridt og styrke vores tilstedeværelse på det norske marked. Norge har i flere år været et vigtigt marked for Sealing System, og vores kundeportefølje vokser støt. Med den nye afdeling i Oslo rykker vi tættere på vores norske kunder og kan dermed tilbyde en hurtigere og mere effektiv service. Samtidig styrker det muligheden for at opbygge stærke relationer”, fortæller administrerende direktør hos Sealing System A/S Rolf Tange.  

Sealing System er siden grundlæggelsen i 1998 vokset støt i både omsætning og antal medarbejdere. I dag beskæftiger virksomheden over 100 medarbejdere i Danmark og leverede i 2020 omsætningsrekord trods et år, præget af svære markedsvilkår.

 Nærhed til kunderne er afgørende

- Etableringen af en norsk afdeling bygger på vores strategi om at sætte det tætte samarbejde øverst på dagordenen. Tillid er afgørende i vores branche og særligt på det norske marked. Vi ser vores kunder som samarbejdspartnere, og vi tror på, at det gør en forskel at være tæt på. Det giver vores kunder en forbedret og mere effektiv service og dermed også større tryghed”, siger Rolf Tange.

Til at udvikle den nye Oslo-afdeling har Sealing System indgået et samarbejde med Lars Joramo, der også fungerer som daglig leder hos Trosterud Mekaniske i Oslo. Samarbejdet gør det muligt at skabe synergi mellem de to virksomheder.

- Det er en spændende tid, vi går i møde, og vi er utrolig glade for at have Lars Joramo og Trosterud Mekaniske med på holdet. Vi er allerede stærke i Norge men ser et stort uudnyttet potentiale. Med de kompetencer, som Lars Joramo og Trosterud Mekaniske besidder kommer vi til at høste en lang række fordele, der øger kvaliteten af vores løsninger og service, siger Rolf Tange.

 Stærk organisation og eget showroom

Salg, service, vedligehold og montage på linjerne vil ske fra Norge, mens produktionen stadig vil forgå i Danmark. Fra 1. maj får Sealing System eget showroom i Oslo, der kommer til at udstille henholdsvis en industrirobot og en Cobot uden sikkerhedshegn. Begge robotter kan testes med kundens egne produkter.

  - Samarbejdet mellem Sealing System og Trosterud Mekaniske gør det muligt for os at levere komplette pakke- og palleteringsløsninger. Vi deler både lokaler og kompetencer. Vores teknikere har stor erfaring med vedligehold, service og montage, og vi kan derfor tilbyde løsninger af meget høj kvalitet. Samtidig kan vi fra kontoret i Oslo nå ud til alle dele af Norge på nogle få timer. 

 Om Sealing System

Sealing System er en af Skandinaviens førende leverandør af komplette pakke- og palleteringsanlæg. Virksomheden med hovedsæde i Grinsted, Danmark, beskæftiger ca. 100 medarbejdere med stor viden og erfaring inden for system- og maskinløsninger. Virksomheden er stærkt repræsenteret inden for fødevareindustrien men også i andre brancher, der ønsker at skabe forbedringer via automatiseringer.

 

Sealing System A/S
Hedemarken 1
7200 Grindsted
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45072428

Send til en kollega

0.035