Maskinafskærmning fra NTF-Aalborg
NTF-Aalborg fremviser hygiejnisk maskinafskærmning designet til fødevareproduktion på stand nr. K8108 ved Foodtech i Herning.
Har I behov for en hygiejnisk sikkerhedsafskærmning af jeres fødevareproduktion – f.eks. i forbindelse med etablering af en robotcelle?
Så bør I overveje at lægge vejen forbi NTF Aalborg, som udstiller på FoodTech i Herning i hal K – stand nr. K8108 På messen demonstrerer vi, hvorfor vores sikkerhedsafskærmning i rustfri stål er den foretrukne løsning blandt førende fødevareproducenter i Europa - både når det gælder robotceller eller anden type produktion, hvor man ønsker at beskytte brugerne mod bevægelige maskindele.
NTF’s salgsdirektør Ole Lyngdahl Olsen udtaler: ”Den tiltagende automatisering af fødevareindustrien, hvor robotter i stigende omfang benyttes som en integreret del af proceslinjen, har medført et øget fokus på kombinationen af anerkendte og gennemtestede sikkerhedshegn, som beskytter medarbejderne mod utilsigtede hændelser uden at gå på kompromis med hygiejnen. Her har NTF-Aalborg været i stand til at udvikle løsninger, som imødekommer de strikse krav fra branchen med udgangspunkt i en simpel og modulær konstruktion, som samtidig er hurtig og enkel at installere”.
NTF Aalborg er beliggende i Støvring og leverer et bredt program af rustfri kundetilpassede løsninger, baseret på en avanceret udnyttelse af tråd og rundstål med fokus på maskinafskærmning, produktionsudstyr, inventar og hygiejneprodukter samt underleverandørarbejde.