23948sdkhjf
Del siden
Annonce

I morgen starter det officielle erhvervsfremstød i Vietnam

Vietnam er et marked i vækst, og med mere end 98 mio. indbyggere er det et land med et enormt udviklingspotentiale. Erhvervsfremstødet er en mulighed for at øge dansk-vietnamesisk samarbejde, handel og eksport – især inden for grøn teknologi.

Sammen med danske virksomheder og erhvervsorganisationer, vil D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen bruge to spændende dage i Hanoi, med fokus på at styrke det økonomiske partnerskab mellem Danmark og Vietnam på det grønne område, og yderligere befæste de nære relationer landene imellem. 

Kronprinsparrets officielle besøg i Vietnam markerer samtidig, at det er 50 år siden, at Danmark og Vietnam indgik diplomatiske forbindelser.

Programmet er fokuseret særligt omkring vindenergi og energieffektivitet.

Se med her, og hør direktør for The Trade Council, Lina Gandløse Hansen fortælle om det officielle danske erhvervsfremstød i Vietnam.

Og vil du vide mere om Vietnam som eksportmarked, så kontakt vores lokale rådgivere her.

Erhvervsfremstødet afholdes af The Trade Council og den danske ambassade i Hanoi i partnerskab med Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danish Export Association, State of Green og Green Power Denmark.

 

Udenrigsministeriet - The Trade Council
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43271911

Send til en kollega

0.031