23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bæredygtighed åbner døre til globale eksportmarkeder  

Mange danske virksomheder tænker bæredygtighed ind i deres forretningsstrategi. Men hvordan kan man som SMV bruge verdensmål til at øge sin eksport? Læs her hvordan virksomhederne out-sider a/s og DigiRehab har gjort det.

Virksomheden out-sider a/s, der sælger oplevelsesinventar, valgte at deltage i The Trade Council's SDG Business Accelerator-forløb for at blive klogere på, hvordan et strategisk arbejde med bæredygtighed kan åbne døre til det svenske marked. “Vi har gjort bæredygtighed til et konkurrenceparameter… dels fordi det betyder noget for os selv personligt, og dels fordi vi kan se, at det betyder noget for vores kunder” siger Ib Mogensen, adm. direktør hos out-sider.
 
DigiRehab, der tilbyder velfærdsteknologi til ældreplejen, har også deltaget i SDG Business Accelerator-forløbet og har fået øjnene op for mulighederne i bæredygtighed: “Gennem forløbet har vi fået en masse nyttig viden, så vi føler os meget bedre klædt på til at træde ind i en dialog om bæredygtighed og bruge det aktivt i vores forretning. Det er blevet et klart mål for os at få indarbejdet verdensmålene i vores eksterne kommunikation, fordi vi tror på, at det kan åbne nogle døre for os hos de store virksomheder og hos politikerne – både i Danmark og på nye markeder,” siger Lars Jessen, Country Manager i Tyskland, DigiRehab.
 
I 2023 tilbyder The Trade Council igen SDG Business Accelerator-forløb, denne gang målrettet SMVer inden for energi, sundhed, vand og fødevarer.
 
Her kan din virksomhed blive klogere på, hvordan I kan bruge bæredygtighed til at øge jeres eksport. Det handler om at være på forkant med kommende krav og udnytte de muligheder, som bæredygtighed og verdensmål giver.

Læs mere om out-sider, DigiRehab og andre virksomheder, der har været igennem vores SGD Business Accelerator-forløb her.
 
Programmet drives i partnerskab med Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danish Export Association, Global Compact Network Denmark, Erhvervshus Sydjylland, Erhvervshus Hovedstaden og FN17 Business center.

Udenrigsministeriet - The Trade Council
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43271911

Send til en kollega

0.031