Boost din eksport af vandteknologi
Vil du have målrettet rådgivning af sektoreksperter på et relevant eksportmarked? Vil du blive klogere på, hvordan din virksomhed kan bruge bæredygtighed til at åbne døre globalt? Så er Water Export Accelerator måske noget for din virksomhed.
Det øgede fokus på energi- og ressourceeffektivitet har øget international efterspørgsel efter danske løsninger blandt andet inden for grundvand, vandinfrastruktur og spildevand samt optimering af spildevandsanlæg. Gennem det målrettede eksportprogram Water Export Accelerator bliver din SMV i stand til at udnytte disse mange muligheder internationalt.
Det koster DKK 10,000 per virksomhed at deltage. Læs mere om programmet og tilmeld dig her.
Programmet drives af Udenrigsministeriet i samarbejde med bl.a. Danish Export Association, CLEAN, Erhvervshus Hovedstaden, UN Global compact network Denmark og FN17 Business.