23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fynsk familiedrevet virksomhed vælger Dagrofa Foodservice som leverandør

Odense-virksomheden Cocina Kantiner har valgt ny fødevareleverandør i form af Dagrofa Foodservice. Den nye aftale træder i kraft den 1. januar 2024, og samarbejdet indebærer bl.a. kulinarisk efteruddannelse af virksomhedens medarbejdere.

Cocina Kantiner – som Anita Bo Rasmussen og Thomas Bo Rasmussen står i spidsen for- har peget på Dagrofa Foodservice som ny fødevareleverandør. 

Dagrofa Foodservice skal imidlertid ikke kun levere gode råvarer til Cocinas frokostordninger og kantinedrift – vi skal også stå for at efteruddanne virksomhedens kokke og køkkenmedarbejdere. 

Thomas Bo Rasmussen, uddannet kok og partner i Cocina Kantiner, fortæller:

-  En af de primære årsager til, at vi nu indgår et partnerskab med Dagrofa Foodservice er, at de har kompetencerne til at understøtte vores kulinariske udvikling f.eks. i forhold til bæredygtighed, dyrevelfærd og den plantebaserede dagsorden. Det skal bl.a. ske gennem inspirerende masterclasses og efteruddannelse af vores medarbejdere, som gør os i stand til at give vores frokost- og kantinekunder nogle endnu bedre madoplevelser.  

Hos Jacob Ingemann, konsulent hos Dagrofa Foodservice og tovholder på det nye samarbejde, er der stor glæde at spore:  

-   Vi er meget glade for, at Cocina har valgt os som ny leverandør. Det er en rigtig spændende virksomhed, hvor man tydeligt mærker, at det er en topprioritet at være nærværende overfor både kunder og medarbejdere. Vi glæder os enormt til for alvor at tage hul på samarbejdet, og vi tror på, at det bliver en stor gevinst for begge parter. 

Aftalen mellem Cocina Kantiner og Dagrofa Foodservice træder i kraft den 1. januar 2024! 

Fakta om Dagrofa Foodservice:

·  Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen. 

·  Vi er markedsleder inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.

·  Vi har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialistselskaberne Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus.

·  Læs mere på http://www.dgfs.dk

Vil du modtage inspiration til dit professionelle køkken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende e-mails/SMS med inspiration, opskrifter, fagviden samt aktuelle tilbud, kampagner, invitationer til events og konkurrencer for madprofessionelle.

Dagrofa Foodservice
Vejleåvej 13
2635 Ishøj
Ishøj Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27626904

Kontaktperson

LHBF
Lars Hall Bæk Farsøe
lar@dgfs.dk

Send til en kollega

0.032