10-års jubilæum i Process Engineering A/S
Ved årsskiftet kunne Jørn G. Pedersen, der er Salgsdirektør i Process Engineering A/S, fejre 10-års jubilæum. Vi ønsker ham stort tillykke med jubilæet og ser frem til mange flere år.
I 2014 trådte Jørn G. Pedersen ind ad døren hos Process Engineering. Dengang var det en lidt anden størrelse virksomhed med omkring 40 medarbejdere i Danmark. I dag er der knap 100 medarbejdere fordelt i både Danmark, Norge og Holland. Der var heller ingen salgsorganisation, og vi solgte primært konsulenter til den danske industri. Det har Jørn siden arbejdet med, og i dag er fokus på Food & Biotech, Energy & Renewables, Pharma og generel industri. Mange værktøjer og systemer er også kommet til og bliver fortsat udviklet, og i årenes løb er der kommet nye gode kollegaer med ombord.
”Der er ikke ændret ved, at Process Engineering fortsat er kendetegnet ved stor fleksibilitet overfor vores kunder, som vi altid sætter i centrum. Vi arbejder målrettet med at sikre, at vi har de rette kompetencer ansat, samt at vi kan tilbyde vores kunder at håndtere projektgennemførelse, så det udføres professionelt efter en drejebog, og hvor vi har et transparant samarbejde med kunden. Samtidig er Process Engineering et rart og spændende sted at være som medarbejder, hvor der altid er plads til faglig sparring, man har spændende opgaver, og man arbejder sammen med nogle virkeligt gode mennesker,” fortæller Jørn.