Få tjek på emballagen
Procudan tilbyder et gratis gennemsyn af emballageløsninger inden for plastlaminater og papir. Vores eksperter finder ofte forbedringer i de små detaljer og gør det lettere for jer at få det hele med.
At finde den optimale emballage til en fødevare kan kræve både viden og vedholdende arbejde.
For den rigtige løsning varierer alt efter en lang række forhold, ikke bare ved selve produktet og håndteringen af det, men også i markedet, lovgivningen og den seneste teknologiske udvikling inden for emballage.
Det er derfor, at Procudan tilbyder et gratis gennemsyn af emballageløsninger, som en service for både nuværende og potentielle kunder.
Procudans eksperter har mange års erfaring med at optimere og levere emballage til fødevareproducenter.
Alligevel kan det være svært på forhånd at pege på, hvor den bedste løsning skal findes. Blandt andet fordi det ofte er de små forbedringer, der gør forskellen, forklarer kundechef Jens D. Kønigsfeldt.
- Det er sjældent, at en producent bruger en emballage, som er skudt helt ved siden af. Tværtimod har man jo ofte truffet et valg på baggrund af grundige overvejelser. Og så er vores bidrag netop at kunne lede efter de detaljer, som kan gøre en forskel ud fra et helhedsbillede, forklarer han.
Stærke partnere inden for fødevarer
Procudan samarbejder med en række emballage-producenter inden for EU. Det fællesskab giver ikke bare stor fleksibilitet, men også stor sikkerhed både hvad angår kvalitet og levering.
- Vi er ikke kun et erfarent team i huset, vi har også et stærkt netværk af europæiske emballagepartnere, som kan levere et meget bredt sortiment af løsninger baseret på den nyeste viden. Og det er de kompetencer vi sætter i spil, for at sikre de bedste forhold og leveringssikkerhed til vores kunder, forklarer Jens D. Kønigsfeldt.
Tal med en ekspert på Scanpack
Procudan er til stede på årets udgave af Scanpack i Göteborg. Du kan møde os på stand F01:50, nær Packaging Plaza. Men det er allerede nu muligt at reservere en tid med en af vores eksperter, når det passer dig.