23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CHEP Europe opnår EcoVadis Platinum-certificering for fjerde år i træk

CHEP opnår endnu engang den bedste ESG-bedømmelse fra verdens mest pålidelige organisation inden for vurdering af virksomheders bæredygtighed - EcoVadis.

Køge, 10. september 2024 – CHEP Europe, leverandøren af forsyningskædeløsninger, har opnået EcoVadis Platinum-certificeringen for sine resultater inden for bæredygtighed i 2023. 

Det er fjerde år i træk, at CHEP Europe – og dermed også CHEP Danmark – modtager den højeste certificering som leverandør i forsyningskæden fra verdens mest betroede organisation for bedømmelse af virksomheders bæredygtighed, hvilket placerer CHEP blandt de 1 % bedste i kategorien "Udlejning og leasing af andre maskiner, udstyr og materielle varer".

CHEPs miljøpolitik, virksomhedens tilslutning til Science Based Targets-initiativet og FN's Global Compact (UNGC) samt initiativer som bevidstgørelsesprogrammet om affaldsreduktion og sundheds- og sikkerhedsspørgsmål, der tilbydes kunder og medarbejdere, afspejler virksomhedens avancerede præstationsniveau.

"Vi er virkelig glade for at modtage endnu en anerkendelse for vores indsats inden for bæredygtighed," siger Alejandro Tostado, som er Senior Director og Sustainability and Government Affairs Lead hos CHEP Europe. "Vores mål er at gå forrest, når det drejer sig om at skabe regenerative forsyningskæder. Som pionerer inden for den cirkulære økonomi bestræber vi os på at fremme en fælles indsats for at tackle nogle af vor tids største udfordringer: afkarbonisering af den globale forsyningskæde og genoprettelse af naturlige ressourcer."

Denne anerkendelse udgør en tilføjelse til listen over bæredygtighedsranglister, hvor CHEP og dets moderselskab, Brambles, har figureret det seneste år. I år blev Brambles f.eks. rangeret som nummer to blandt de 100 mest bæredygtige virksomheder på Corporate Knights’ prestigefyldte Global 100-liste og beholdt sin placering som nummer et inden for branchen på Dow Jones Sustainability Index. TIME Magazine inkluderede desuden Brambles på sin første liste over verdens mest bæredygtige virksomheder i 2024, på en fjerdeplads på en liste over 500 virksomheder, som førende i sin branchekategori og som den eneste virksomhed i transport-, logistik- og luftfartssektoren i top 100.  

Disse anerkendelser er resultatet af de bæredygtighedsmål, CHEP og Brambles’ har opnået de seneste år, samt de ambitiøse bæredygtighedsmål for 2025 der sigter mod at gå forrest inden for regenerative forsyningskæder. Programmet omfatter bl.a. forpligtelsen til at indkøbe 100 % bæredygtig træ, hvilket blev opnået i 2020 og er blevet fastholdt i de sidste fire år, nul produktaffald til deponering og udvidelse af den cirkulære model til flere kunder verden over. 

Om EcoVadis

EcoVadis bedømmer 130.000 virksomheder inden for 220 erhvervsaktiviteter eller kategorier i 180 lande. Bedømmelsesmetoden har til formål at måle kvaliteten af en virksomheds system til styring af bæredygtighed gennem tre forskellige ledelsessøjler: politikker, handlinger og resultater. EcoVadis har desuden defineret 21 bæredygtighedskriterier, som er inddelt i grupper af fire temaer (miljø, arbejdskraft og menneskerettigheder, etik, bæredygtige indkøb), der bygger på internationale bæredygtighedsstandarder. 

Om CHEP

CHEP hjælper med at flytte flere varer til flere mennesker og til flere steder end nogen anden virksomhed i verden. Virksomhedens paller, kasser og containere udgør den usynlige rygrad i den globale forsyningskæde, og verdens største brands sætter deres lid til, at CHEP transporterer deres varer mere effektivt, bæredygtigt og sikkert. CHEP har skabt en af verdens mest bæredygtige logistikvirksomheder ved at dele og genbruge sine platforme i en model, der er kendt som "pooling", og betjener primært hurtigt omsættelige forbrugsvarer (f.eks. tørvarer, dagligvarer, sundhed og personlig pleje), friske produkter, drikkevarer, detailvarer og generelle fremstillingsindustrier. CHEP beskæftiger cirka 11.500 mennesker og tror på kraften af kollektiv intelligens gennem mangfoldighed, inklusion og teamwork. CHEP ejer ca. 353 millioner paller, kasser og containere i et netværk af mere end 750 servicecentre. CHEP opererer som en del af Brambles Group i 60 lande med de fleste aktiviteter i Nordamerika og Vesteuropa. 

Besøg www.chep.com for at få yderligere information om CHEP. 

Besøg www.brambles.com for at få yderligere information om Brambles Group. 

Mediehenvendelser bedes rettet til:

Manuela García

Manager, External Communications

CHEP Europe

Tlf.: +34 696114696

manuela.garcia@brambles.com   

 

Chep Denmark
Theilgaards Torv 1C
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28497024

Kontaktperson

Send til en kollega

0.105