23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Efter nedlukning af Jensen Metal: Danske aktiver sælges på onlineauktion

Efter 40 år i branchen har Jensen Metal besluttet at indstille alle aktiviteterne i Danmark. Som følge heraf udbydes nu virksomhedens samlede maskinpark, varelager og værktøj på en omfattende onlineauktion hos Auktionshuset dab.

Udløber
26. september 2024

Jensen Metal, der har haft base i Hasselager syd for Aarhus, har ikke kunnet finde en køber, der kunne fortsætte driften på en rentabel måde. Dette på trods af, at 85% af Jensen Metals omsætning tidligere er blevet genereret udenfor Danmark. Derfor er det blevet besluttet at afvikle virksomheden. En af Auktionshuset dabs samarbejdspartnere har opkøbt alle driftsmidlerne fra Jensen Metal og sælger dem nu på auktion hos Auktionshuset dab. Jens Poulstrup fra Auktionshuset dab udtaler: ”Det er vores samarbejdspartner fra år tilbage, som står med driftsmidlerne nu, og vi i Auktionshuset er naturligvis glade for denne mulighed, og vi ser frem til nogle spændende auktioner”. Der er nu tre aktive auktioner på Auktionshusets hjemmeside, men der forventes at komme flere i løbet af efteråret.

Stort udvalg af maskiner, bl.a. Nordens tidligere største kantpresse 

Auktionerne byder på et bredt udvalg af maskiner og udstyr, der bl.a. har været anvendt til komplekse løsninger i rustfrit stål og aluminium. Heriblandt en kantpresse, som da den blevet produceret i halvfemserne, var den største af sin slags i Norden.

Jensen Metal har to lokationer i Aarhus, hvor driftsmidlerne fra én af lokationerne er tilgængelige på Auktionshuset dabs hjemmeside nu. Midlerne fra den anden lokation forventes at være tilgængelige i løbet af september måned. 

Unik mulighed for erhvervslivet 

Med mere end 760 varenumre på auktionerne er der tale om en unik mulighed for virksomheder, der søger kvalitetsudstyr til en attraktiv pris. Auktionen er nu åben for budafgivning, og interesserede købere opfordres til at besøge Auktionshuset dabs hjemmeside for at se det fulde udvalg. Derudover inviteres alle interesserede bydere også til at komme til eftersynsdagen den 23. september kl. 10:00 – 14:00.  

Første del af de tre auktioner over Jensen Metal udløber den 26. september fra kl. 13:00. Herefter vil de to andre auktionsdele udløbe den 27. september fra kl. 13:00 og den 28. september fra kl. 13:00.

Læs mere om selve auktionen og ikke mindst alle effekterne på www.auktionshuset.dk

Om Jensen Metal

Jensen Metal har i mere end 40 år været en solid spiller på det danske marked. Virksomheden har leveret ydelser som laserskæring, kantbukning, certifikat-svejsning, overfladebehandling samt montage til en lange række industrier både i Danmark og i udlandet.

Fakta om auktionerne over Jensen Metal:

  • Der forefindes tre onlineauktioner over Jensen Metal:
    o   Del 1 med metalsave, bearbejdningsmaskiner, måleværktøj m.m.
    o   Del 2 med CNC-maskiner, drejebænke, måleværktøj m.m.
    o   Del 3 med pallereoler, el-stablere, palleløftere m.m.
  • Mandag den 23. september i tidsrummet kl. 10:00 – 14:00 kan interesserede tage et nærmere kig på auktionsvarerne fra Jensen Metal på virksomhedens adresse Teglbækvej 18, 8361 Hasselager
  • Vundne varer fra del 1 og del 2 skal afhentes på Teglbækvej 18 i Hasselager den 1. og 2. oktober i tidsrummet kl. 9:00 – 16 og kl. 9:00 – 15:00 på anden dagen.
  • Vundne varer fra del 3 skal afhentes på Teglbækvej 18 i Hasselager den 3. oktober i tidsrummet kl. 9:00 – 14:00.

Om Auktionshuset dab:

Auktionshuset dab er et 100% online auktionshus med hovedkontor i Hasselager, syd for Aarhus. Med fokus på konkurs- og overskudsauktioner er vores online auktionsplatform førende i Danmark. Med afdelinger i store dele af Jylland samt på Sjælland kan vi dække hele landet med auktioner. Vi har store ambitioner om at give gamle varer et nyt liv, og i foråret 2023 blev Auktionshuset dab en del af TBAuctions, en af Europas største B2B-auktionsplatforme, der tilbyder end-to-end auktionsservices til industri- og erhvervskunder, så vi, sammen med de andre brands i organisationen (Trostwijk, Klaravik, Auksjonen, BMA, PS Auction og Vavato), bidrager til den cirkulære økonomi.

Auktionshuset dab A/S
Teglbækvej 12 - 14
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK49757816

Kontaktperson

AJ
Anders Jørgensen
marketingkoordinator
+45 53707737 anders@auktionshuset.dk

Send til en kollega

0.047