Linatech A/S har ansat erfaren Salgsingeniør
Pr. 1. november 2024 har Linatech A/S ansat Kent Nørregaard som Salgsingeniør.
Kent er en erfaren Key Account Manager og Salgsingeniør med en uddannelsesmæssig baggrund som både elektriker og plastmager. Kent kommer til at referere til undertegnede.
Linatech A/S har med ansættelsen af Kent styrket salgsafdelingen, og Kent skal i høj grad fokusere sin indsats overfor nye kunder i vores brancher Industri og Transport. Her er det vores mål, at Kent kan bringe vores kompetencer indenfor specialmaskiner, procesanlæg og automationsopgaver i spil. Derudover skal Kent gerne bringe flere underleverandøropgaver i hus, så vi kan skabe en optimal ressourcebalance mellem vores Tekniske Afdeling og Fabrik & Logistik.
Vi glæder os til at byde Kent velkommen ombord hos Linatech A/S, og vi håber at både eksisterende og nye kunder vil tage godt imod Kent, når han inden længe melder sig på banen med sin solide erfaring indenfor kundesupport og projekthåndtering.
Med venlig hilsen
William Alstrup Sørensen
Salgschef og medlem af ledergruppen