34.000 danske virksomheder risikerer bøder!
Selvom fristen for at registrere sin producentvirksomhed i DPA -registeret er overskredet, er det kun knap 17% ud af 41.000 virksomheder, der har gjort det . Forvirring om loven har afholdt mange fra at registrere sig, og det kan blive dyrt i bøder. Men bøderne kan nemt undgås siger ekspert, som har fem enkle råd til at komme i gang – fx cirkulære forretningsmodeller.
Selvom fristen for at registrere sin producentvirksomhed i DPA[1]-registeret er overskredet, er det kun knap 17% ud af 41.000 virksomheder, der har gjort det[2]. Forvirring om loven har afholdt mange fra at registrere sig, og det kan blive dyrt i bøder.
Men bøderne kan nemt undgås siger ekspert, som har fem enkle råd til at komme i gang – fx ved cirkulære forretningsmodeller.
Kun 17% af alle relevante virksomheder har registreret sig
Det er næppe gået nogens næse forbi, at det nye direktiv for producentansvar træder i kraft i 2025. Selv om der er mindre end et år til den træder i kraft, blev deadline for registrering generelt ikke overholdt.
Per 22. oktober var der nemlig mindst 34.000 virksomheder, som manglede at registrere sig. Den manglende registrering undrer ikke produktchef hos ERP Denmark, Lars Bruntse, da forvirring om og udsættelser af loven har fået især små virksomheder til at give op på forhånd. Han siger:
”Registeret for producentansvar er tilgængeligt for alle og derved en offentlig sladrehank. Der er altså god grund til at registrere sin virksomhed, ellers risikerer man en politianmeldelse og bøder fra Miljøstyrelsen”.
Virksomheder farer vild i komplekse love
Kun cirka 17% af relevante virksomheder har registreret sig. Men de manglende registreringer har ikke ført til udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen 1/10 2025. Så selv med knap ét år til, er der faktisk – udover bødetruslen – en meget god grund til at registrere sig allerede nu – især for eksportvirksomheder.
Danmark er nemlig det sidste land til at implementere EU-direktivet, og andre lande har allerede indført lokale love for området. Det betyder, at man vil skulle manøvrere i flere landes regler og love.
”Det kan virke uoverskueligt for en eksportvirksomhed at danne sig et overblik over, i hvilket lande man har et producentansvar samt reglerne for registrering og rapportering i landet”, fortæller Lars Bruntse.
Fem råd til at komme til at komme i gang
Til de mange tusinde producentvirksomheder, der endnu ikke har registeret sig, deler Lars Bruntse fra ERP Danmark derfor sine enkle råd til, hvordan man mest enkelt kan komme over den hurdle:
1. Lav et skema hvori man angiver virksomhedens ‘route-to-market’
Om man sælger online til forbrugere, direkte til industrielle slutbrugere, via distributører, detail-handlen eller forhandlere eller via eget salgsselskab, er afgørende for producentansvaret i landet.
2. Lav et estimat på mængden af emballage (summen af alle typer) som sælges på hvert marked,
og hvor stor en andel heraf som sælges indirekte. Som udgangspunkt vil det være jeres distributører og forhandlere, der har producentansvaret – men der er lande, der afviger (som Tyskland).
3. Undersøg hvilke emballagevirksomheder, der allerede opererer ud fra en cirkulær model
Ved et partnerskab med én af disse, kan man fjerne fx palleforbruget fra jeres emballageregnskab.
4. Snak med en kollektivordning og udarbejd en prioriteret køreplan
Kollektivordninger har løsninger til at håndtere og rådgive jer på tværs af lande, og kan give jer et estimat på omkostningerne i forhold til at kunne overholde loven i de relevante lande.
5. Beslut om I vil bruge intern tid på opgaven
Virksomheden skal beslutte, om man vil håndtere opgaven selv (faste omkostninger), eller om man vil outsource opgaven med håndtering af producentansvaret (variable omkostninger).
[1] Note: Dansk Producentansvar
[2] Kilde: Dansk Producentansvar
