Social ansvarlighed videreudvikles hos Procudan
At tage ansvar for mennesker og lokalsamfund har altid været en del af Procudans DNA. Vores nye samarbejde med Kolding Kommune er en naturlig videreudvikling af det arbejde, vi allerede gør for at styrke den sociale dimension i vores ESG-strategi.
Et partnerskab med fokus på muligheder
Procudan har indgået en virksomhedscenteraftale med Kolding Kommune for at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet med at finde varig beskæftigelse. Gennem praktikforløb kombinerer vi socialt ansvar med kompetenceudvikling, så deltagerne får nye muligheder og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Mentorindsats giver værdi
Som en del af samarbejdet har vores trivselskoordinator, Lone Skov, gennemført en mentoruddannelse i Kolding Kommune. Med redskaber til at skabe gode relationer, støtte personlige udviklingsforløb og hjælpe med at tackle udfordringer, kan Lone styrke praktikanterne i deres rejse mod varig beskæftigelse.
- At gøre en forskel for mennesker, der har brug for støtte, er en naturlig del af vores arbejde og en opgave, der giver stor værdi – både for praktikanterne, lokalsamfundet og Procudan, fortæller Lone Skov.
Et naturligt skridt i vores ESG-arbejde
Partnerskabet med Kolding Kommune bygger videre på mange års erfaring med social ansvarlighed i Procudan. Aftalen understøtter vores arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber og bidrage til en positiv udvikling i lokalsamfundet.
- Vi har altid set det som en naturlig del af vores ansvar at bidrage til mennesker og samfund. Dette partnerskab er en videreudvikling af vores indsats og et skridt, vi er meget stolte af, siger Lene Andreasen, COO og Vicedirektør.