23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ingemann Maskinfabrik fejrer 50-års jubilæum

Ingemann Maskinfabrik fejrer innovation og produktion gennem 50 år med åbent hus fredag den 31. januar kl. 11-14.

Det gør vi i anledning af, at det den 1. februar er 50 år siden, Helge Ingemann etablerede et maskinværksted i stalden på sit eget husmandssted uden for Roskilde. Her blev grundstenen lagt til den innovative og effektive maskinfabrik, som Ingemann Maskinfabrik er i dag.

Fra dengang og til nu, hvor vi er 14 højt specialiserede medarbejdere hos maskinfabrikken i Gevninge, har en høj grad af innovation og produktion af komponenter med stor præcision altid været vores fokus.

Egenudviklede værktøjer

Det er blevet til mange nye designs og opfindelser gennem de første 50 år, og nogle af dem bærer vi med os ind i fremtiden. 

Et eksempel på dette er vores Vakuumplan, som i dag også anvendes af mange andre maskinfabrikker. Det er et modulopbygget værktøj, som giver et fast greb om alle former for emner, der skal fræses – og samtidig tilbyder hurtig og fleksibel opstilling samt hurtige emneskift.

Andre eksempler er vores HYRO båndsavstyr og O-ringsmåler.

Åbent hus og live demo

Vi glæder os til at se kunder, samarbejdspartnere og venner af huset til en bid mad og lidt at drikke, live demonstration af Vakuumplan samt en god snak om vores samarbejde og om fremtiden.

Ses vi?

Vi beder om tilmelding senest den 27. januar af hensyn til forplejningen på post@ingemann.dk.

Ingemann Maskinfabrik A/S
Skullebjerg 1, Gevninge
4000 Roskilde
Lejre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12605277

Kontaktperson

Send til en kollega

0.031