Ingen afvigelser i fødevaresikkerhed og miljø
Procudan opnår flotte resultater i audit på både FSSC 22000 og ISO 14001, der understøtter fødevaresikkerhed og miljøledelse.
Uanmeldt audit på fødevaresikkerhed uden afvigelser
Tidligere på ugen gennemførte FORCE Certification en uanmeldt opfølgningsaudit hos Procudan på FSSC 22000, som evaluerer fødevaresikkerhedsledelsessystemet. FORCE Certification gennemgik vores systemer over to dage og certificerede os efter den opdaterede standard, FSSC 22000 version 6.0 – uden en eneste afvigelse.
Den uanmeldte audit markerede anden opfølgning i den treårige certificeringsperiode. Med dette flotte resultat kan Procudan nu se frem til recertificeringen i 2026 med fornyet stolthed og fokus på fortsat kvalitet, fødevaresikkerhed og miljø.
Miljøledelse i topklasse
I sidste uge blev Procudan også auditeret på ISO 14001, som sikrer, at vores miljøledelsessystem opfylder de højeste standarder. Det var anden opfølgningsaudit inden for vores første certificeringsperiode, og audit blev også her afsluttet uden afvigelser.
At gennemføre uden afvigelser i begge audit på så kort tid understreger, at kvalitets- og miljøarbejdet er en integreret del af hverdagen hos Procudan. Næste recertificering på miljøområdet finder ligeledes sted i 2026.
Sammen om succesen
Mette Guldborg, Kvalitets- og Miljøchef, roser teamet bag de flotte resultater:
- Disse resultater med nul afvigelser i begge audit er kun mulige, fordi hele Procudan bidrager. Det kræver, at alle forstår og arbejder målrettet med at sikre fødevarer og løsninger. Det er holdindsats og daglig disciplin, der gør forskellen.