23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ISO 14001-certificering – Et skridt mod en mere bæredygtig fremtid

Vi er stolte over at kunne meddele, at vi i december 2024 har opnået ISO 14001-certificering. Dette markerer en milepæl i vores indsats for at minimere miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter og styrke vores engagement i bæredygtig udvikling.

Hvad betyder ISO 14001?
ISO 14001 er en internationalt anerkendt standard for miljøledelsessystemer, som stiller krav til virksomheder om systematisk at identificere, kontrollere og reducere deres miljøpåvirkninger. Ved at opnå denne certificering beviser vi, at vi prioriterer miljøet og arbejder målrettet på at skabe forbedringer i alle aspekter af vores forretning.

Vores fokusområder
Processen op til selve certificeringen involverede alle afdelinger og medarbejdere, dels i forbindelse med uddannelse inden for miljø og bæredygtighed, dels i form af diskussioner, workshops m.m. hvor hele organisationen fik mulighed for at give deres input til miljøforbedringer og processer.

For at opnå certificeringen og sikre fortsatte miljøforbedringer har vi derfor defineret fem hovedfokusområder:

  • Klima: Vi arbejder aktivt for at reducere vores CO₂-aftryk gennem energieffektive løsninger og ved at støtte grøn omstilling.
  • Affald: Vi har implementeret strategier for affaldsreduktion og genanvendelse for at sikre en mere cirkulær tilgang til ressourcer.
  • Emballage: Vi optimerer vores emballagevalg for at minimere miljøpåvirkningen, samtidig med at vi beskytter vores produkter.
  • Indkøb: Vi prioriterer leverandører og materialer, der lever op til bæredygtige standarder og miljøkrav.
  • Kemi: Vi reducerer brugen af miljøskadelige kemikalier og sikrer ansvarlig håndtering og substitution, hvor det er muligt.

Konkret betyder det for eksempel, at vi har fastlagt tiltag med tilhørende mål, lige fra omstilling af vognpark, energieffektivisering og logistikkoncepter, til flere ladestandere til medarbejderne og retningslinjer for mere bæredygtigt indkøb.

Men vi stopper ikke bare der. I 2025 vil vi udover at gennemføre de mange optimeringstiltag, også implementere kravene i forbindelse med det nye emballage producentansvar, som skal sikre en mere cirkulær håndtering og bortskaffelse af emballage. Et område hvor vi i øvrigt allerede gør meget for at genbruge og genanvende.

Derudover har vi påbegyndt processen med at blive EcoVadis certificeret. EcoVadis er en bæredygtighedsrating, som giver vores kunder og os selv mulighed for at sammenligne og evaluere vores præstationer.

De mange nye tiltag gør, at vi løbende udvikler os inden for miljø- og bæredygtighedsagendaen og dermed kan gøre en forskel for vores omverden, samt sikre vores kunder transparens og et endnu bedre produkt.

Vores forpligtelse til miljøet
Med denne certificering sender vi et klart signal om vores ansvar over for miljøet og fremtidige generationer. Det er ikke blot et papir på væggen, men en integreret del af vores daglige arbejde, som vi hele tiden udvikler og forbedrer.

Du kan finde vores ISO 14001-certifikat her  (PDF document, 836 kB) og læse mere om, hvordan vi arbejder for en mere bæredygtig fremtid.

Læs mere om vores certificeringer her.

Armatec A/S
Mjølnersvej 4-8
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42685313

Kontaktperson

KR
Kåre Rasmussen
kr@armatec.dk

Send til en kollega

0.043