23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bøder til danske maskiner, men ikke kinesiske

Desværre oplever danske maskinfabrikanter forskelsbehandling fra myndighederne. Hvis en virksomhed selv har importeret eller produceret en maskine uden CE-mærkning, får de en frist til at lovliggøre den uden bøde. Men hvis en dansk eller europæisk fabrikant sælger en ikke-CE-mærket maskine, kan Sikkerhedsstyrelsen udstede bøder på op til 100.000 DKK pr. overtrædelse og offentliggøre overtrædelsen.

Af Hans Morten Henriksen, oprindeligt bragt i Ingeniøren 27. februar 2025

Desværre oplever danske maskinfabrikanter en urimelig forskelsbehandling fra danske myndigheder. Arbejdstilsynet har oplyst, at når en tilsynsførende konstaterer, at en maskine ikke er lovpligtigt CE-mærket, gives der påbud om at maskinen ikke må anvendes. Sagen indberettes til Sikkerhedsstyrelsen, der er myndighed ift. markedsovervågning af maskiner.

Hvis Arbejdstilsynet ikke har konstateret, at maskinen anvendes så den udgør en fare, får virksomheden ”en rimelig tid” til at få lovliggjort maskinen, herunder CE-mærket. Det gælder, uanset om virksomheden selv har importeret maskinen fx et land uden for EU/EØS eller har bygget en maskine til sig selv og dermed påtager sig fabrikantansvaret uden at bruge tid på den lovpligtige risikovurdering og sikring, en brugsanvisning der opfylder kravene og dermed sikre sig at alle krav er opfyldt. Men altså ingen bøde.

Men hvis den ikke-CE-mærkede maskine er købt hos en dansk/europæisk fabrikant, skal Sikkerhedsstyrelsen give ”afskrækkende bøder” for ikke at have styr på CE-mærkningen: Fx har vi fået oplyst bødeforlæg fra Sikkerhedsstyrelsen på DKK 100.000 pr overtrædelse, både i forhold til indretning og papirarbejdet. Desuden udstiller Sikkerhedsstyrelsen den danske fabrikant på deres hjemmeside, også for bagatelagtige overtrædelser.

I et konkret eksempel har vi repræsenteret en dansk fabrikant i retten, hvor der var givet bødeforlæg for hhv. mangler i indretning, risikovurdering, brugsanvisning og erklæring. I første omgang et bødeforlæg på DKK 100.000 for hver af de fire overtrædelser. Der var så flere forhold, der talte til sagsøgtes fordel, så bøden blev modereret. 

Dette er et klart eksempel på, hvad europæisk industri klager over: At vi i EU skal følge spilleregler, der sikrer et højt beskyttelsesniveau, men at virksomheder i EU skal konkurrere med nogen, der ikke behøver at følge samme regelsæt. Det medvirker så til, at europæiske maskinfabrikanter er mindre konkurrencedygtige.

Gratis webinar om emnet den 13. marts kl 14.00

 

 

Maskinsikkerhed ApS
Lejrvej 17
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30553675

Kontaktperson

Pernille Brøndum
pbr@maskinsikkerhed.dk

Send til en kollega

0.063