23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Batman har 30-års jubilæum

Batmans alter ego hedder Jimmy, og i dag krydser han en flot milepæl.

Da Jimmy for 30 år siden trådte ind ad døren hos DAN-doors og besvimede (som følge af madforgiftning) efter blot få timer, havde han måske ikke forventet, at han ville blive hængende i 30 år.

Ikke desto mindre har vi i dag kunnet fejre hans 30-års-jubilæum med flag, højt humør og kage.

Hos DAN-doors er der tradition for flotte jubilæer, og Jimmy er ikke den første til at fejre 30-års jubilæum. Han er dog med sine 52 år indtil videre den yngste, og  vi er taknemmelige for, at han har valgt os.

Som kollega er han vellidt i hele organisationen, for han møder altid med et smil og en positiv indstilling, som smitter. 

Gennem de tredive år har Jimmy trådt sine sikkerhedssko i alle afdelinger, og han kender vores produkter, processer og historie bedre end de fleste.  Han har i dag ansvaret for koordinering og shipping af vores DAN-matic-ordrer, og sørger for at sende vores højkvalitetsdøre som komplette kit-set til kunder i hele verden på en forsvarlig og økonomisk måde.

Hvis du ser en DAN-doors-dør, er der også gode chancer for, at Jimmy har været med til at isolere og samle den, og han er altid klar til at træde til, hvis der er brug for en ekstra hånd i en af de andre afdelinger. 

Hos DAN-doors giver et jubilæum altid anledning til fest, og vi er stolte af, at mange af vores medarbejdere vælger at blive hos os det meste af deres arbejdsliv.

Du kan læse nyheden på vores hjemmeside her  

Dan-doors a-s
Industrivej 19
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71283011

Kontaktperson

DA
Dorte Ankerstjerne
dan@dan-doors.dk

Send til en kollega

0.032