Ses vi i dag på PI EXPO?
Når PI EXPO 2025 finder sted i dag i Industriens Hus i København, er Procudan med som en af de 20 håndplukkede leverandører med fokus på plantebaserede ingredienser og fremtidens fødevarer.
Du kan møde produktchef Svend Aagaard Nielsen og Account Manager Mathias Masting, der deler ud af viden om funktionelle ingredienser som planteproteiner og fibre.
– Vi ser en klar tendens til, at flere fødevareproducenter ønsker at skifte til plantebaserede ingredienser – men uden at gå på kompromis med smag eller funktion. Det er netop dér, vi kan bidrage, fortæller Svend Aagaard Nielsen.
Procudan rådgiver producenter om, hvordan man optimerer opskrifter, reducerer bismag og skaber den rette tekstur og ernæringsprofil.
– Vi står klar til at hjælpe hele vejen fra idé til færdigt produkt og sikre, at kvalitet, funktion og smag går hånd i hånd, siger Mathias Masting.
📍 PI EXPO – 10. april, Industriens Hus, København
Læs mere på procudan.dk: https://procudan.dk/nyheder/nyt/moed-os-paa-pi-expo