Hartmann øger kapaciteten i Nordamerika
Æggebakkeproducenten tager nu næste skridt i Nordamerika og udvider produktinskapaciteten markant.
Udvidelsen påbegyndes i 2. kvartal 2013 og forventes fuldt implementeret i 1. halvår 2014. Investeringen øger kapaciteten på den nordamerikanske fabrik markant og forventes at bidrage til realiseringen af Hartmanns målsætning om en omsætning på 1,7-1,8 mia. kr. og en overskudsgrad på 8-11% ved udgangen af 2015. Investeringen påvirker ikke driftsresultatet for 2014.
Hartmann-gruppens samlede investeringer forventes at udgøre 120-140 mio. kr. i 2013.