Ny bibel til madprofessionelle
DTU Fødevareinstituttet hjælper madprofessionelle med nyt opslagsværk.
Modelfoto/Colourbox
Rapporten kan fungere som opslagsværk for madprofessionelle. Den kan hjælpe dem med at vurdere og vælge portionsstørrelser, så den mad de serverer på skoler, arbejdspladser og andre institutioner lever op til de officielle anbefalinger.
Fødevarer forandrer sig over tid
Vores fødevarer undergår hele tiden forandringer, der kommer løbende nye fødevarer på markedet og størrelsen af de enkelte fødevarer ændrer sig også over tid. Den nye rapport er et opdateret alternativ til ”Typiske vægte for madvarer” fra Scandinavian Journal of Nutrition fra 1996. Nogle fødevarer er blevet mindre og andre er blevet større siden 1996. For eksempel vejede den spiselige del af et gennemsnitsligt æble 90 gram i 1996, mens det i dag vejer 110 gram. Samtidig er der kommet en del nye udskæringer af kød, som også er med i rapportens tabeller.
Rapporten indeholder mål og vægttabeller for 18 fødevaregrupper. I hver tabel er enten vægt per styk eller en vægt per deciliter samt spiseskefuld eller teskefuld angivet afhængig af den enkelte fødevare.
For kød, fjerkræ- og fisk indeholder tabellerne både oplysninger om vægten på den rå og den tilberedte fødevare. Andre fødevarer som ris og pasta bliver tungere under tilberedningen – det fremgår også af rapporten. I frugt- og grønsagstabellerne kan man finde både brutto-og nettovægten på de rå fødevarer, fordi der ofte er tale om et større eller mindre skrællesvind. Det har stor betydning ved næringsberegning af en opskrift og ved indkøb.
Portionsstørrelser afspejler den mængde, der øses op
Opslagsværket indeholder udover gennemsnitsvægte også registrerede portionsstørrelser på op mod 180 fødevarer og retter. Portionsstørrelserne er baseret på undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet af 438 danskere i alderen 4-75 år fra 1999 og 2008, som har vejet deres mad.
De registrerede portionsstørrelser viser den mængde mad, personen øser op på tallerkenen og ikke nødvendigvis den mængde, personen spiser til et måltid. De registrerede portionsstørrelser kan derfor bruges til at planlægge måltider som for eksempel buffeter, hvor der er behov for at vide, hvor store mængder danskerne typisk øser op på tallerkenen.
Se hele rapporten: Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer (pdf).
Kilde: DTU Fødeavreinstituttet
