Vækstplan sikrer energibesparelser for milliarder
Virksomhederne kan se frem til årlige besparelser på omkring 1,8 mia. kr. som følge af de lempede energiafgifter i den netop fremlagte vækstplan.
Det fremgår af den såkaldte Vækstplan DK, som regeringen har indgået i samarbejde med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.
12,5 mia. kr. over syv år
Vækstplanen gør op med eksempelvis energispareafgiften og eldistributionsbidraget, mens der oprettes flere tilskudspuljer til virksomheder med særlige behov.
Det skulle reducere virksomhedernes samlede udgifter med 1.652 mio. kr. allerede i 2014, mens tallet i 2015 er opgjort til 1.852. I alt vil der være tale om besparelser på 12,5 mia. kr. i perioden fra 2014 til 2020, viser regeringens beregninger, som kan ses af nedenstående tabel.
Vækstplan DK medfører følgende lempelser af virksomhedernes udgifter til energi:
• Virksomhedernes betaling af energispareafgiften (CO2-afgift af el) afskaffes.
• Virksomhedernes betaling af eldistributionsbidrag bortfalder.
• Tilskudspulje til el-intensive virksomheder. Initiativet indebærer, el-intensive virksomheder vil kunne få tilskud, hvis der indgås en aftale med Energistyrelsen om energibesparelser.
• Tilskud til industriel kraftvarme. Initiativet indebærer, at energieffektiv produktion af industriel kraftvarme fremmes.
• Lavere omkostninger på affaldsområdet, herunder for farligt affald.
• Pulje til lempelse af afgift af overskudsvarme. Initiativet skal medvirke til at reducere det samlede energiforbrug ved udnyttelse af energi, som ellers ville gå til spilde.
• Lempelse af virksomhedernes afgift på brændsler til proces. Initiativet nedbringer afgiften til EU’s minimumsniveau, hvilket vil mindske særligt de energiintensive virksomheders produktionsomkostninger.

Fokus på finansieringsmuligheder
Vækstplanen indeholder også en række initiativer, der skal forbedre virksomhedernes adgang til finansiering.
Det drejer sig blandt andet om bedre vilkår for momsafregning samt længere momsbetalingsfrist for de mindste virksomheder. Desuden skal der under Vækstfonden etableres en ny vækstlånsordning, som giver bedre adgang til finansiering for iværksættere, mens parterne vil arbejde for at styrke markedet for udstedelse af erhvervsobligationer.
Vækstplanen afsætter desuden over 15 mia. kr. ekstra i perioden fra 2014 til 2020 at øge de i forvejen planlagte offentlige investeringer.
Endelig er der den jævnligt omtalte selskabsskattesats, som i løbet af en indfasningsperiode fra 2014 til 2016 nedsættes fra 25 til 22 procent.
Vækstplan DK indeholder besparelser på energiområdet for omkring 12,5 mia. kr. løbende over en periode fra 2014 til 2020.