23948sdkhjf

Måltidspartnerskab vil fremme det sunde valg

Fiberpølsen som businesscase, sunde måltider på farten og ”Nøglehul” på erhvervsskolernes kantiner er blot et udsnit af de projektinitiativer, som det nye Måltidspartnerskab vil gennemføre.
Teknologisk Institut er partner i Måltidspartnerskabet, som er et samarbejde mellem førende sundhedsorganisationer, faglige organisationer, myndigheder og private erhvervsorganisationer. Målet er at stimulere det sundere valg og fremme lighed i sundhed.

DMRI, Teknologisk Institut, vil bidrage med viden om kødets sundhed, måltidets sensoriske kvalitet samt forbrugeradfærd.

- DMRI, Teknologisk Institut, er verdens største og internationalt førende videncenter indenfor animalske fødevarer. Derfor ser vi Måltidspartnerskabet som en god mulighed for at bringe vores projektresultater ud over rampen i nye projektsamarbejder, som arbejder mod sunde og attraktive måltidsløsninger. Kød er en fødevaregruppe som for de flestes vedkommende indgår i de fleste måltider og til mange målgrupper, siger konsulent Ursula Kehlet , DMRI, Teknologisk Institut.

DMRI, Teknologisk Institut har blandt andet udviklet et sundt alternativ til en mindre sund fødevare i form af en velsmagende pølse – for eksempel til middagspølser - som indeholder kostfibre. I Måltidspartnerskabet får DMRI mulighed for at bruge den som case til, hvordan man i praksis succesfuldt introducerer et sådant produkt på markedet.

Desuden arbejder DMRI for eksempel også med sunde pork nuggets som indeholder fibre, hvor forbrugerstudier skal undersøge om produkterne falder i god smag hos unge.

Fakta Måltidspartnerskabet
Måltidspartnerskabet tæller udover Teknologisk Institut partnere som COOP (tidligere FDB), De Samvirkende Købmænd, DI Fødevarer, FOA, Foreningen af kliniske diætister, Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen, HORESTA, Kost og Ernæringsforbundet, Landbrug & Fødevarer og Sundhedsstyrelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08