Delika køber fødevaregrossist
Delika Food Group overtager pr. 1. juni AJ Skjern A/S og fordobler hermed koncernomsætningen.
AJ Skjern fortsætter som selvstændigt datterselskab under ledelse af adm. direktør Allan Jensen, økonomiansvarlig Morten Eriksen og salgsansvarlig Leif Kjær. Tom Elert og Kurt Møller indtræder samtidig i AJ Skjerns bestyrelse med Tom Elert som bestyrelsesformand.
Efter opkøbet vokser den konsoliderede koncernomsætning i Delika Fiood Groups til over 450 mio. kr. og virksomheden beskæftiger i alt 150 ansatte. AJ Skjern A/S har 50 ansatte fordelt på hovedsædet i Øster Bjerregrav ved Randers samt afdelingerne i Nørresundby, Skjern og Vamdrup.
Delika Food Group producerer pølser, stegepølser, pålæg, røgvarer og importerer delikatessespecialiteter fra hele Europa.