23948sdkhjf

Surt: Orkla har kaldt dressing retur

Orkla Food Danmark har tilbagekaldt et parti Soya Ingefær Dressing på grund af mulig risiko for sur smag.

Det oplyser Orkla i en pressemeddelelse.

- En fejl i produktionen hos vores underleverandør af Soya Ingefær Dressing kan medføre en lille risiko for, at der dannes mælkesyrebakterier i produktet. Mælkesyrebakterier kan påvirke konsistensen og give dressingen en sur smag, skriver Orkla.

- Selvom vi anser risikoen for at være yderst minimal, er forbrugernes sikkerhed og tryghed afgørende for Orkla. Derfor har vi besluttet at tilbagekalde produktet. Vi opfordrer forbrugerne til at kassere dressingen eller returnere den til den butik, hvor den er købt, tilføjer koncernen.

Der er tale om Beauvais Soya Ingefær Dressing med et indhold på 275 gram og holdbarhedsdatoen 11. maj 2024.

Produktet er solgt hos Bilka, Super Brugsen, Dagli’ Brugsen, Føtex, Meny, Spar, Min Købmand, Kvickly og Netto.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203