Forskere vil forvandle CO2 til frikadeller
Modne og ældre læsere kender nok udtrykket ”luftsteg og vindfrikadeller”, som dækker over store planer uden indhold. Men om alt går vel, er der mere kød – eller helt præcist protein – på et forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Her har den tyske professor i klimabioteknologi Lars Angenent udviklet en platform, der kan forvandle CO2 fra biogas til proteiner, som mennesker kan spise.
På sigt kan teknologien måske kobles på kraftværker og fabrikker, som udleder store mængder CO2. Lykkes det, vil klimagassen kunne omdannes til mad i stedet for at ryge ud i atmosfæren. Det er tanken, forklarer den tyske professor, hvis forskning finansieres med 200 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Bill & Melinda Gates Foundation.
Foreløbig har Lars Angenent opnået gode resultater i laboratorietest af sin nye teknologi. Nu vil han undersøge, om den også fungerer på en større skala i virkeligheden. Det vil sige Kvægbrugets Forsøgscenter i Foulum.
- Vi bygger en bioreaktor på størrelse med et badekar, som skal tappe biogas fra centerets biogasanlæg og omdanne dens CO2 til spiseligt protein. Hvis processen er så effektiv, som vi håber, vil vi forsøge at udnytte overskydende CO2 andre steder fra – eksempelvis industrien, siger Lars Angenent i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Technical Sciences.
”Simpel biokemisk proces”
Ifølge den tyske forsker sker omdannelsen af CO2 fra en usynlig gas til mad ved ”en ret simpel biokemisk proces”:
- Vi bruger forskellige mikroorganismer til at gøre arbejdet for os. Først nogle bakterier, der spiser CO2’en og omdanner den til eddikesyre. Dernæst får vi gær til at omdanne eddiken til protein.
Trods processen enkle opbygning skal den fintunes for at blive så effektiv som muligt. For hvis protein produceret på denne måde skal have en chance, skal den smage godt og være billigere end traditionelle fødevarer, forklarer Lars Angenent:
- De færreste gider at købe noget, der smager som kød, men ikke er det. Også selvom vi er nødt til det for klimaets skyld. Derfor er prisen vigtig.
Ud over Lars Angenents forskning på Aarhus Universitet bruges de 200 millioner kroner fra Bill Gates’ og Novo Nordisk Fonde til et konsortium af bestående af virksomheder og universiteter. En del forskningen kommer derfor til at foregå hos Novozymes A/S og Topsøe A/S samt på Washington University i St. Louis i USA.
