23948sdkhjf

Hanstholm Fiskemelsfabrik tilbage på rette kurs

Efter sidste års millionunderskud er Hanstholm Fiskemelsfabrik på vej tilbage til normalniveau.
Det konstaterer adm. direktør Peter Jensen over for Nordjyske.dk.

- Vi har fået cirka 50.000 tons tobis i løbet af sæsonen, som på nuværende tidspunkt nok er ved at være færdig. Lige nu hersker der lidt uklarhed over, hvor meget fisk der er tilbage på den danske kvote, men billedet lige nu er, at de store pelagiske fartøjer er ved at være færdige med fiskeriet, så det, vi har tilbage vil nok fortrinsvis være mindre landinger, lyder hans vurdering over for Nordjyske.dk.

Med 50.000 tons tobis i hus er der altså lagt en god bund for at nå den budgetterede tilførsel på 120.000 for helåret.

Sidste år kom Hanstholm Fiskemelsfabrik ud med et underskud på 8,3 mio. kr., mens det i 2008 landede på 11,2 mio. kr., og i 2010 havde vokset sig op til 41,4 mio. kr. Med en fornuftig bid af den danske tobiskvote ser det således ud til, der kan blive lagt låg på sidste års røde regnskab, vurderer direktøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078