Strejke på Tulip
Udsigt til lønnedgang har fået knap 100 medarbejdere til at nedlægge arbejdet på Tulips fabrik i Aalborg.
- Helt basalt, så handler der om at vi har fået nye maskiner i produktionen. Det betyder en ændret arbejdsgang og derfor er der blevet lavet nye akkorder for de berørte medarbejdere, siger kommunikationschef ved Tulip, Rune Jungberg Pedersen til lokalmediet.
Fødevareforbundet NNF skriver på sin hjemmeside, at den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse skyldes en ny akkord i farsafdelingen. Og helt konkret betyder det for de berørte produktionsansatte en lønnedgang på cirka 2.000 kroner om måneden.
Ifølge NNF er der indkaldt til hastemøde i Arbejdsretten.