Syddanske fødevareproducenter indtager København
23 fødevareproducenter fra det sydlige Jylland tilbringer weekenden i København på Danmarks største madfestival.
Bag markedet står Syddansk Fødevareklynge og Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn. Syddansk Fødevareklynge er et regionalt fødevareprojekt, hvis formål er at skabe synergi og sammenhængskraft i samarbejde med lokale fødevarenetværk og fødevarevirksomheder i Region Syddanmark. Syddansk Fødevareklynge er et EU-støttet innovations- og vækstprojekt under Væksthus Syddanmark. Mad med Sted iværksættes af kræfterne bag Kulinarisk Sydfyn.
Ambitionen er at lade "Mad med sted" vende tilbage år efter år, for hvor det i år kun repræsenterer Syddanmark, skal det på sigt inkludere specialiteter fra hele Danmark.
De 23 sydjyske fødevareproducenter er: Krusmølle, Ærø Specialiteter, Det Søde Liv, Den fynske ølbar, Allégården, Kocemba's, Havets Hemmeligheder, Skærtoft Mølle, Destinationsudvikling Sønderjylland, Naturmælk, Aalbæk Specialiter, Tænketanken, Eskærhus, Selleberg, Ærø Raps, Konnerup Co., Skaarupøre Vingaard, Is fra Skarø, Rise Bryggeri, Bolchepigen, Indslev Bryggeri, Vellinge Frugt, Gundestrup Mejeri og Bryghus, Krydderurtehaven.
Madmarkedet har åbent begge dage fra kl. 10-18. Der er gratis entre.