23948sdkhjf

Chr. Hansen præsenterer nye vækstmål

De næste fem år skal Chr. Hansen levere en årlig organisk omsætningsvækst på mellem 7 og 10 pct.
Den nye strategiplan fra ingredienskoncernens adm. direktør Cees de Jong har fået navnet Nature's No. 1.

- Gode bakterier bliver mere og mere relevante, når vi skal tilfredsstille vigtige uopfyldte behov hos forbrugere og kunder på en helt igennem naturlig måde, og vi har teknologien til at udvikle disse løsninger. Vi ønsker ganske enkelt at være Nature's No 1, siger adm. direktør Cees de Jong i forbindelse med strategifremlæggelsen.

Strategien består af seks strategiske hovedtemaer:
1. Fuld udvikling af potentialet i Cultures & Enzymes Division
2. Udvikling af platformen fr mikrobielle løsninger i Helth & Nutrition Division
3. Yderligere værdiskabelse i Natural Colors Division
4. Styrkelse af Chr. Hansen på vækstmarkeder
5. Styrkelse af innovation
6. Skalerbarhed

De femårige finansielle ambitioner er:
- En årlig organisk vækst på 7-10%
- Investeringer i forskning og udvikling forventes at udgøre ca. 7% af omsætningen. Aktivering af udviklingsomkostninger forventes at være lavere end i de foregående år, hvilket vil have en negativ indflydelse på EBIT-marginen, især i periodens første år.
- Ud over påvirkningen fra lavere aktiverede udviklingsomkostninger forventes EBIT-margin før særlige poster at blive forbedret i perioden. Forbedringen vil være drevet af løbende fokus på skalerbarhed samtidig med at der investeres i innovation, nye vækstmarkeder samt nye
vækstmuligheder.
- Frie pengestrømme forventes at stige i perioden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078