23948sdkhjf

Øko-salget til storkøkkener vokser

Salget af økologiske varer til private og offentlige storkøkkener er steget med otte procent i første halvår, viser nye tal fra landets største grossister.
Kantiner, institutioner, restauranter og andre private og offentlige storkøkkener har købt økologiske varer for ca. 464 mio. kroner i første halvår af 2013, viser en ny opgørelse, som er baseret på tal fra landet største grossister. Det betyder, at den økologiske omsætning i foodservice-sektoren er vokset med otte procent i forhold til sidste halvår af 2012.

- Økologi er virkelig er ved at få fat rundt omkring i landets køkkener, og meget peger på, at øko-salget vil vokse endnu kraftigere resten af året og næste år, siger Rikke Thorøe Grønning, foodservice-koordinator i Økologisk Landsforening og glæder sig over, at den bæredygtige kurs i flere og flere køkkener giver køkkenansatte overalt i landet ekstra motivation for deres arbejde.

- Ikke alene ved de, at deres daglige arbejde med økologi er med til at skåne vores grundvand for forurening af sprøjtegifte samt sikre en rig natur, rene fødevarer og høj dyrevelfærd. De oplever samtidig, at håndværket og fagligheden i højere grad er i fokus i deres arbejde, siger hun.

Forventer endnu større vækst i 2014
Frugt og grønt- kategorien havde den største vækst i første halvår af 2013 med en fremgang på 26 procent, viser den nye opgørelse. Og salget af økologiske mejerivarer voksede også igen - med ni procent - efter et lille fald fra første til andet halvår i 2012. Det er nu den største varekategori.

Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer har en fælles forventning om, at den økologiske omsætning i foodservice-sektoren vil vokse med i alt 15-20 procent i løbet af hele 2013.

- Der er blevet søsat en lang række omlægningsprojekter i de offentlige køkkener rundt omkring i landets kommuner, som vil medføre voksende indkøb. Det kan vi allerede så småt begynde at se nu, men den helt store vækst får vi formentlig først at se i 2014, vurderer Rikke Thorøe Grønning.

15 grossister indberetter øko-salg
Økologisk Landsforening har oprettet Den Økologiske Database, som opsamler cirka 75 procent af den økologiske omsætning i foodservice-sektoren gennem indberetninger fra de 15 største foodservice-grossister i Danmark. Tallene baseres på disse indberetninger samt Økologisk Landsforenings estimat for den resterende del af markedet.

Opgørelsen er lavet af Økologisk Landsforening og Producentsammenslutningen Økosalg og Oplysning med tilskud fra EU og Fødevareministeriet.

Omsætning fordelt efter storkøkkentype:
35 procent: Institutioner
33 procent: Kantiner
17 procent: Restaurant, hotel, café
15 procent: Andre (tankstationer mv.)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078