23948sdkhjf

Konkursbo på online-auktion

Al inventar fra det konkursramte svineslagteri Jutland Meat ryger på en online-auktion i denne uge.
Det er Europas største auktionshus inden for industrielt inventar, hollandske Troostwijk, der står for auktionen. Og sidst på ugen vil de åbne en hjemmeside med alle artikler fra konkursboet, mellem 800-900 auktionsnumre. Det skriver Lemvig Folkeblad.

- Det er et konkursbo, så det hele skal væk. Vi sælger alt, hvad der kan sælges uden at ødelægge bygningerne, fortæller Chris Elbo, der er sales manager i Danmark for Troostwijk, til avisen.

Han vurderer, at auktionen med Jutlands udstyr ligger i den større ende og forventer en bred interesse internationalt. For nylig har Troostwijk afholdt en onlineauktion over inventaret fra Fjelstervang Farveri A/ S, der også havde en del produktionsudstyr i den tungere ende, og her tiltrak auktionen kunder helt fra Rumænien, Egypten, Indien og Australien.

Selvom auktionen foregår online vil der være en enkelt fremvisningsdag, som er planlagt til den 15. oktober i tidsrummet 10-15. Auktionen, der formentlig starter fredag i denne uge varer til og med den 22. oktober.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064