23948sdkhjf

Altia-afgørelse: 84 stillinger nedlægges

Så er det helt sikkert. Altia nedlægger 84 stillinger i Svendborg og flytter produktionen af vin og gløgg til Finland.
I midten af september blev Altias medarbejdere i Svendborg informeret om, at virksomheden overvejede at flytte produktionen af vin og gløgg fra Danmark til Rajamäki i Finland. Virksomhedens bestyrelse har nu truffet en endelig beslutning om at flytte produktionen. Det betyder, at der nedlægges 84 ud af 150 stillinger i Svendborg.

- Vi har sammen med medarbejderrepræsentanterne de sidste tre uger arbejdet på at finde løsninger, der bedst muligt kan hjælpe medarbejderne videre i nye job. Jeg synes, vi har haft en god og konstruktiv dialog i forhandlingerne, og at vi er kommet frem til en god aftale for de medarbejdere, som vi bliver nødt til at afskedige, siger fabriksdirektør Dorthe Priess.

Læs også: Altia vil lukke tapperi i Svendborg

Aftalen indebærer blandt andet, at der er indgået et samarbejde med Jobcenter Svendborg og et eksternt firma, der vil rådgive de afskedigede medarbejdere og hjælpe dem videre på bedst mulige måde. Der er desuden nedsat et udvalg til koordination af uddannelse og 100 af vores medarbejdere har deltaget i en netop afholdt jobmesse i Odense. Fagforeningerne har også fået stillet et lokale til rådighed på fabrikken, så deres kontakt med medlemmerne bliver lettere.

De første medarbejdere fratræder med udgangen af januar 2014 og de sidste i sommeren 2014. For alle berørte medarbejdere, som bliver og yder en indsats i opsigelsesperioden, er der desuden lavet en bonusordning.

Produktionen flyttes til produktionsanlægget i Rajamäki i Finland, hvor der er uudnyttet kapacitet. Altia kan opnå en bedre kacapitetsudnyttelse ved at samle produktionen på færre enheder og dermed forbedre lønsomheden. Altia har også flyttet produktionen fra Letland til produktionsanlægget i Estland.

Altia fortsætter sit logistikcenter samt en mindre produktion i Svendborg. Altias kommercielle afdeling i Virum berøres ikke af den planlagte flytning.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078