23948sdkhjf

Ejerstrid ulmer i millionvirksomhed: Eks-direktør kæmper for sin ejerandel

En måned efter Christoph Kjærgaards afgang fra Polar Salmon Hjerting Laks er afviklingen af hans ejerskab endnu ikke afklaret. 

Det skriver Jydske Vestkysten.

Det var en politianmeldelse af Polar Salmon Hjerting Laks, der førte til hans afgang, der også har betydet, at han skal afhænde sin aktier i selskabet. Christoph Kjærgaard er ellers tredje generation i Hjerting Laks, som hans familie byggede op inden fusionen med Polar Seafood i 2016.

Hele sagen udspringer af en listeria-skandale, hvor Fødevarestyrelsen i januar 2025 politianmeldte virksomheden for at have solgt forurenet laks uden at informere kunder eller myndigheder. 

Fødevarestyrelsen har særligt påpeget forhold i kvalitetskontrollen i virksomheden fra 1. januar 2023 til 31. oktober 2024. Der er disse forhold, der er meldt til politiet. Christoph Kjærgaard var i næsten hele den periode adm. direktør i virksomheden. Den 1. oktober 2024 blev han udnævnt til salgschef.

Christoph Kjærgaard opsagde selv sin stilling som salgschef i kølvandet på politianmeldelsen. Det skete efter en samtale med selskabets bestyrelsesformand Henrik Leth. 

Samtidig med Christoph Kjærgaards fratrædelse undskyldte formanden dybt, at kvalitetsstyringen ikke havde fungeret.

Afviklingen af Christoph Kjærgaards ejerandel er aftalt som en del af fratrædelsen.

Trods tidligere udmeldinger om et snarligt aktiesalg "efter reglerne i ejeraftalen", er parterne stadig i forhandlinger om prisen. Polar-koncernen fastholder dog, at der ikke er ændret noget i forhold til tidligere udmeldinger.

Christoph Kjærgaard bekræfter aftalen om aktiesalget, men understreger:

- Det skal ske efter bestemmelserne i ejeraftalen og til en pris, som man kan forhandle sig frem til. Derudover har jeg ingen kommentarer - for nuværende, siger han til Jydske Vestkysten.

Polar Salmon Hjerting Laks har siden fusionen i 2016 præsteret en akkumuleret indtjening efter skat på over 120 millioner kroner. Christoph Kjærgaard ejer omkring 43 procent af selskabet, der beskæftiger cirka 100 ansatte.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094