23948sdkhjf

Arla-mejeri siger farvel til hver femte

Omlægning fra specialost til gulost betyder, at antallet af ansatte på Branderup Mejeri reduceres fra 100 til cirka 80.
Fra februar måned 2014 skal Arlas mejeri i Branderup kun bruge 80-85 medarbejdere af de 100 ansatte, som beskæftiges i dag. Årsagen er, at mejeriet til den tid omlægger sin produktion fra specialoste til det sydeuopæiske marked til store gule oste af typen gouda og edam. Det skriver JydskeVestkysten.

Læs også: Arla rationaliserer på Branderup Mejeri

Og selvom den samlede produktionsmængde samtidig øges fra 13.000 til 25.000 ton årligt, skal der alligevel bruges færre hænder. Gulost-produktionen er nemlig langt mere simpel at gennemføre.

- I dag har vi 15 recepter og 100 varenumre. Fremover vil vi have to typer ost og fire til seks varenumre, fortæller mejerichef Henrik Jessen til jv.dk.

Han understreger, at man forventer bemandingen på de 80-85 svarer til det antal ansatte, mejeriet skal bruge i fremtiden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078