23948sdkhjf

Den 3-stjernede skal følge med tiden

Et år i sadlen: En ny dagsorden med innovation. Det mener årets nye salamidirektør er hans foreløbige aftryk.
Anders Laursen avancerede omkring årsskiftet fra salgs- og marketingsdirektør til topchef hos 3-stjernet i Horsens, hvor han erstattede Keld Lyng, der blev direktør hos Launis Fiskekonserves.

- Jeg mener, jeg har medvirket til at sætte en ny dagsorden, der hedder innovation. Vi prøver hele tiden at tænke nyt, selv om det er et langt og sejt træk at sætte innovation på dagsordenen. At gøre tingene på nye måder er nødvendigt, hvis man vil overleve som dansk fødevareproducent, siger han til Food Supply.

Og forandringer har der været i de senere år. Den traditionelle, knaldrøde salami er udfordret af nyere sydlandske navne i danske ører som lomo og chorizo, og forbrugerne vil have mindre fedt i pålægget.

- Vi har undersøgt, hvad forbrugerne vil have, og vi har tilpasset vores sortiment, fortæller han.

Mindre fedt på markedet
For eksempel er flere pålægsvarianter i de senere år blevet trukket fra markedet. I stedet har man lanceret flere nye, fedtfattige pålægsprodukter, som bærer nøglehulsmærket.

- Jeg er stolt og glad over, at vi føler med tiden. 3-stjernet står for noget godt, og det står for tradition, men vi arbejder på at være mere end bare salamien, siger han.

Fornyelsen gælder dog ikke mindst de indre linjer.

- Vi forsøger også at kigge alle processer igennem og tage dem op til revurdering. Mange ting har man kunnet gøre anderledes og mere hensigtsmæssigt.

Der er kød nok i forretningen, som i 2007 blev købt af den finske fødevarekoncern Atria, viser årsregnskaberne. I 2012 landede man på et overskud på 18 millioner kroner. Ganske vist fire millioner mindre end i 2011.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078