23948sdkhjf

Danish Agro-koncernen indfører fælles værdisætning

I forbindelse med at Danish Agro koncernen opdaterer sin branding, bliver en ny værdisætning implementeret.
Sætningen, der beskriver koncernens kundefokus, er ’Cultivating Value’.

Kommunikationschef i Danish Agro, Søren Møgelvang Nielsen, siger om den nye værdisætning:

- For Danish Agro koncernen betyder ’Cultivating Value’, at vi har fokus på at skabe og sikre værditilvækst for vores kunder. Alle beslutninger tager sit afsæt i dette fokus. ’Cultivating’ henviser til et ønske om at styrke, dyrke og forfine konkrete produkter eller menneskelige egenskaber og viden. ’Value’ henviser til den værditilvækst, vi ønsker at skabe hos vores kunder, hvad enten det sker gennem konkrete resultater eller via styrket viden, siger Søren Møgelvang Nielsen, og fortsætter:

- Cultivating Value skal hele tiden minde os om, hvad vi som selskab er sat i verden for, nemlig at bidrage med værditilvækst hos vores kunder.

Cultivating Value bliver indført på tværs af koncernen i alle lande, og vil, ligesom selskabsnavnene generelt, optræde på engelsk. Den nye værdisætning vil erstatte Danish Agros nuværende payoff, ’Mere viden. Mere værdi’.

Også logoer opdateres
Danish Agro starter desuden en proces op, der har til hensigt at styrke koncernens fælles identitet og skabe et stærkt fælles visuelt udtryk på tværs af datterselskaber i ind- og udland.

Alle logoer i datterselskaber i Danish Agro koncernen vil blive udformet med den samme skrifttype, samme farvepalette og benytte samme koncern-bomærke.

- Danish Agro har over en årrække været igennem en dynamisk udvikling i både ind- og udland, og vi er aktive indenfor mange brancher. En klar profil og en stærk fælles identitet er vigtig for koncernens videre udvikling. Derfor vil logoer og generel branding i både moderselskab og datterselskaber blive opdateret, så blandt andet ejerforhold og samlet produktudvalg bliver nemmere at gennemskue for vores kunder og samarbejdspartnere. Samtidig skal det være med til at styrke koncernens profil internationalt, siger koncernchef i Danish Agro, Christian Junker.

Der vil ske en løbende, dynamisk implementering af den nye branding så skiftet sker gradvist og omkostningseffektivt. Implementeringen vil ske kontinuerligt i løbet af 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125