23948sdkhjf

Harboes tror på snarligt opsving

En positiv udvikling i årets første to kvartaler får Harboes til at forvente en væsentligt bedre resultat for i år.
Harboes Bryggeri fik i andet kvartal af regnskabsåret 2013/14 en omsætning på 358,5 mio. kr. mod 346,0 mio. kr. i samme periode sidste år, mens driftsresultatet, ebitda, er øget til 30,5 mio. kr. fra 26,2 mio. kr. Før skat tjente Harboe 6,6 mio. kr. mod 6,8 mio. kr. i andet kvartal 2012/13.

- Årets 2. kvartal har udviklet sig positivt med vækst i både omsætning og indtjening, og vi glæder os over at se, at de strategiske initiativer, vi arbejder på, også begynder at vise sig i resultatopgørelsen. I Nordeuropa, som er vores største marked, er konkurrencen uændret hård og presset på priserne lige så markant, men vi fastholder vores position og udbygger relationerne til både nye og eksisterende kunder. Vores internationale aktiviteter viser gode takter, der afspejler en stadig stærkere platform og pæne vækstrater – også selvom vi på en række markeder i Mellemøsten og Afrika er påvirket af betydelige udfordringer med politisk uro og konflikter, udtaler Bernhard Griese i forbindelse med regnskabsopgørelsen.

Han fortsætter:

- Vi forventer, at de strategiske initiativer og investeringer, vi foretager i disse år inden for både drikkevarer og maltbaserede ingredienser, i stadig stigende grad vil bidrage til koncernens udvikling og resultater. Vi har fokus på segmenter og markeder i vækst, og med en stærk og højt motiveret organisation i ryggen, står vi solidt positioneret til at tage vores del af dette vækstpotentiale, siger direktøren.

For første halvår har Harboes samlet set omsat for 751,5 mio. kr. mod 728,6 mio. kr., mens driftsresultatet faldt til 63,4 mio. kr. fra 65,6 mio. kr. Før skat blev Harboes resultat 16,1 mio. kr. mod 23,8 mio. kr. for samme periode sidste år.

Den positive udvikling forventes fortsat i den resterende del af regnskabsåret, og bryggeriet forventer på den baggrund et væsentligt bedre resultat i 2013/14 kontra 2012/13.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11