23948sdkhjf

Gråsten Fjerkræ får grønt lys til udvidelse

Teknik-og miljøudvalget har godkendt Gråsten Fjerkræs ønske om at bygge en ny lagerhal, men med en begrænsning, der kan ende med at stoppe alle planer.
Efter et møde med borgerne i området har kommunens teknik-og miljøudvalg givet tilladelse til, at Gråsten Fjerkræ kan bygge en lagerhal til emballage på 275 kvadratmeter på Kirketoft i Kværs. Det skriver JydskeVestkysten.

Tilladelsen er dog givet ud fra den forudsætning, at der ikke må køre lastbiler, der er længere end 12 meter på området, grundet frygt for farlige trafiksituationer. Det er direktør Gunder Jensen ikke tilfreds med.

- Jeg er da glad for, at vi kan bygge der, men vi bygger ikke med den begrænsning, der er kommet med lastvognstrafikken. Begrænsningen vil forøge truckkørslen, og det giver højere risiko for uheld, det kan vi ikke leve med, siger Gunder Jensen til JydskeVestkysten.

Begrænsningen kommer således til at påføre virksomheden øgede omkostninger, da man er tvunget til at omlæsse fra store til små lastbiler i Padborg. Gunder Jensen har derfor indkaldt kommunen og politiet til nyt møde for at komme frem til en ny løsning.

Kommunen har sendt en landzonetilladelse til lagerhallen i høring med frist den 19. marts.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102