23948sdkhjf

Svensk svine-boykot er hetz

Urimelig hetz og en storm i et glas vand, vurderer Landbrug & Fødevarer om den svenske erhvervsministers opfordring til sine landsmænd om at boykotte dansk svinekød.
Det skriver dr.dk.

Erhvervsminister og leder af Centerpartiet, Annie Lööf, mener Danmark overtræder EU-lovgivningen om halekupering. Og hvis ikke Danmark overholder reglerne, så opfordrer hun til at samtlige svenske skoler skal droppe al indkøb af dansk svinekød.

Sagen vækker dels bekymring, men mest forargelse hos den danske landbrugsorganisation, Landbrug & Fødevarer.

- Vi har en svineproduktion i Danmark, som vi absolut vil være bekendt, og som vi er stolte af. Derfor synes vi, at det er helt urimeligt, at vi bliver udsat for sådan en hetz, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, til DR.

Hos Landbrug & Fødevarer mener man samtidig, at der er tale om en storm, der snart går over. Desuden er det ikke katastrofalt, hvis det ender med en svensk boykot, for Danmark sælger svinekød over det meste af verden, understreger Merrild over for DR.

Link til originalartikel: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/05/21/212146.htm
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082