23948sdkhjf

Haribo vokser ikke nok

Haribos ledelse er ikke tilfreds med udviklingen i den nordiske koncern, selvom både omsætning og resultat udviklede sig positivt i det seneste regnskabsår.
Haribo Lakrids, der har hovedkontor i Faxe, melder samlet set om en positiv fremgang i selskabets omsætning i 2013. Det netop offentliggjorte regnskab vidner om en omsætning på 766 millioner kroner i 2013 mod 733 millioner kroner året før. Fremgangen tilskrives både øget salg herhjemme og på eksportmarkederne.

Også resultatet før skat på 76 millioner kroner viser væsentlig fremgang fra året før, hvor man kom ud med et resultat på 60 millioner kroner. Alligevel vender mundvigene ikke opad hos ledelsen.

- Samlet set er ledelsen ikke tilfreds med udviklingen i den samlede nordiske koncernens nettoomsætning, idet vækst er og bliver en nødvendig faktor for en fortsat udvikling af den nordiske koncern, hedder det ifølge ledelsesberetningen.

Haribos nordiske koncern tæller datterselskaber i henholdsvis Sverige, Norge og Finland, og Norge havde som det eneste datterselskab et svært 2013 med nedgang i resultat såvel som omsætning.

Sverige anses fortsat som koncernens vigtigste vækstmarked og man styrkede derfor selskabet på væsentlige ledelsesposter i 2013. Så sent som i marts måned måtte den svenske direktør Per Henerius forlade Haribo på grund af de nye takter i koncernen.

- Aktionærerne og Per Henerius havde bare ikke den samme idé om, hvordan den fremtidige organisation skulle se ud, og når man ikke kunne nå til enighed, valgte man i stedet at stoppe samarbejdet, sagde økonomidirektør Klaus Christensen på det tidspunkt til Food Supply.

Sammen med sin engelske kollega, Herwig Vennekens, tegner Klaus Christensen i øjeblikket selv direktionen hos Haribo frem til den fremtidige direktionsstruktur ligger fast.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078