23948sdkhjf

Nordic Sugar optimistisk forud for høst

Årets første prøvetagning i koncernens fire produktionslande giver udsigt til en sukkerproduktion over det normale niveau.
Årets første prøveoptagning af roer har netop fundet sted i Danmark, Sverige, Finland og Litauen, og prognosen peger på, at Nordic Sugars samlede sukkerproduktion 2014/15 bliver højog på linje med de seneste års gode resultat.

Hvis vejrforholdene forbliver gode i resten af vækstsæsonen, giver udbytteprognosen en forventning om et sukkerudbytte pr. hektar, der ligger betydeligt over femårsgennemsnittet i Danmark, Sverige og Litauen, mens Finland sandsynligvis lander omkring gennemsnittet, meddeler koncernen.

- Tidlig såning er en vigtig parameter for et højt udbytte, hvilket vi fokuserer stærkt på – ikke mindst i det ambitiøse 20-20-20-projekt, hvor målet er at sikre den nordeuropæiske roedyrknings konkurrenceevne fremover. Årets indsats på roemarkerne i kombination med den vellykkede rekruttering i Finland af flere dyrkere og nye arealer betyder, at vi ser på fremtiden med stor fortrøstning, hvor næste opgave er at få årets høst i hus, siger Nordic Sugars landbrugsdirektør Jannik Olejas.

Holder den aktuelle udbytteprognose, er det planen at påbegynde produktionen på Nordic Sugars sukkerfabrikker i midten af september. Som tidligere år gennemføres der yderligere to prøveoptagninger før produktionsstart.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078