23948sdkhjf

Tetra Pak lukker skånsk emballagefabrik

Kartonproduktionen i Lund skal tættere på udenlandske kunder, siger koncernen. 250 stillinger nedlægges.
Mindsket efterspørgsel efter drikkekartoner i hele Europa får nu Tetra Pak til at lukke sin emballagefabrik i den skånske by Lund, som beskæftiger 250 medarbejdere.

Det meddeler koncernen på sin hjemmeside.

Tetra Pak mener, at den faldende efterspørgsel har skabt en betydelig overkapacitet på kartonproduktion i Europa. Tilmed har faldende efterspørgsel på det svenske hjemmemarked betydet, at 80 procent af emballageproduktionen i Lund går til eksport. Den produktion vil Tetra Pak nu flytte tættere på kunderne.

- Vi er overbeviste om, at det giver en markant forbedring af effektiviteten i vores europæiske virksomhed og at det øger vores konkurrenceevne på et marked, hvor konkurrencen hele tiden trappes op, siger Adolfo Orive, klyngedirektør for Tetra Pak i Europa og Centralasien.

Stadig 3500 ansatte tilbage i Lund
Lukningen af emballagefabrikken skal forhandles med lokale fagforeninger i Skåne, og Tetra Pak håber at kunne lukke fabrikken i starten af 2015.

- Det her er en meget svær nyhed for alle ansatte, som berøres. Hvis planen gennemføres, vil vi tilbyde støtte til alle berørte medarbejde, for eksempel med jobrådgivning og omplacering, siger Sam Strömerstén, forsyningskædedirektør for Tetra Pak.

Lukningen, som nedlægger 250 stillinger, påvirker ikke de yderligere 3500 ansatte, som Tetra Pak har beskæftiget i Lund, meddeler koncernen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109