23948sdkhjf

Ny valleproteinfabrik til 283 millioner i Videbæk

Arlas ingrediens-forretning udvider endnu engang produktionen i Videbæk med opførslen af en fabrik til fremstilling af hydrolyseret valleprotein.
Arla Foods Ingredients (AFI) står midt i en udbygning af sin laktosefabrik i Videbæk. Ved siden af denne kommer der nu en valleproteinfabrik i drift senest med udgangen af 2016. Det oplyser AFI mandag eftermiddag.

Den nye fabrik vil tredoble AFIs nuværende kapacitet af hydrolyseret valleprotein.

- Når vi taler med vores kunder, gør de det klart, at hydrolyseret valleprotein er en meget stor del af deres fremtidige planer, og de er ivrige efter at arbejde sammen med virksomheder, der kan garantere løbende forsyningssikkerhed. Investeringen i denne fabrik sender derfor et stærkt signal om, at Arla Foods Ingredients fortsat vil være på forkant med netop disse proteiner, og at vi vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen, samtidig med at vi overholder de strengeste kvalitets- og sikkerhedsstandarder, udtaler Henrik Andersen, administrerende direktør i Arla Foods Ingredients, i meddelelsen.

Hydroliserede valleproteiner anvendes typisk i modermælkserstatning samt fødevarer inden for kategorien sport og klinisk ernæring.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062