23948sdkhjf

Sticks’n’Sushi får MSC-certificering

Den landsdækkende sushi-kæde garanterer, som den første restaurant i Danmark, at fiskene er fanget bæredygtigt.
Det skriver FoodCulture.dk.

MSC-certificeringen betyder ikke at al fisk i sushi-restuaranten er fanget bæredygtigt, men at man stræber efter det. Indtil videre lever kammuslinger og black cod op til MSC-mærkets krav, og de grønlandske rejer gør det næsten, men ikke helt endnu.

- Vi mener, at MSC-mærket giver tryghed og gennemsigtighed til vores forbrugere. På den måde er vi sikre på at fiskene er testede, og det er rart i en kompliceret og travl verden, hvor vi som virksomhed har mange ting at forholde os til, siger Jakob Gaard, CSR-chef i Sticks’n’ til L&F's fødevaremedie.

Ved de arter, hvor sushirestauranten ikke kan skaffe MSC-garantien, vil de i stedet jagte andre garantier for, at fiskene ikke er overfiskede og udrydningstruede.

- Halvdelen af vores fisk er opdrættede og MSC omfatter kun vildtfanget fisk. Men selv blandt vildtfangede arter er der flere, som er meget svære at skaffe bæredygtigt. Vi arbejder eksempelvis på højtryk for at skaffe bæredygtig tun, men der er meget få tunfiskerier i verden, der er MSC-certificerede, så det siger sig selv, at det ikke er alle, der vil kunne få den tun, siger Jakob Gaard til FoodCulture.

Link til originalartikel: http://www.foodculture.dk/Miljoe_og_Klim...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093