23948sdkhjf

Øget antal emballager i ScanStar 2014 konkurrencen

Flere bidrag er tilmeldt konkurrencen Scanstar 2014 end sidste år - alle de nordiske lande er igen repræsenteret i konkurrencen
Tilmeldingerne er i hus til årets ScanStar 2014 konkurrence, siger en glad Søren R. Østergaard, Sektionsleder for Emballage og Transport, Teknologisk Institut, Danmark, der i år er vært for at arrangere ScanStar konkurrencen.

- Og med i alt 19 tilmeldinger i år, modsat sidste års resultat på 16 bidrag, øges interessen med tre emballager eller hele 20%, siger Søren R. Østeraard med slet skjult stolthed. Fristen for tilmelding til dette års konkurrence var den 5. september 2014.

Sverige er tilbage igen
Der er som sagt tilmeldt 19 emballager, seks fra Norge, fem fra Finland, to fra Sverige og seks fra Danmark. Alle fire nordiske lande er således igen repræsenteret i konkurrencen, der startede tilbage i 1969 og siden da har præmieret flere hundrede emballager, hvoraf det for en del efterfølgende er lykkedes at vinde den prestigefyldte WorldStar pris.

Det er nu op til årets sammensatte jury at bedømme og finde årets ScanStar 2014 vindere inden for hver af de tre hovedkategorier, nemlig Forbrugeremballage, Transport/Distributionsemballage samt Anden emballage. Desuden har arrangørerne i år valgt at indføre en nyhed i form af en fjerde kategori, nemlig ScanStar Student 2014 pris, der tildeles emballage fra studerendes hånd.

På trods af en sympatisk hensigt samt en massiv informationskampagne i 2014 rettet mod de tekniske skoler og designuddannelser i de fire nordiske lande, er der dog ikke indleveret et eneste bidrag til den nystiftede ScanStar Student 2014 pris. Arrangørerne overvejer nu mulige ændringer i konceptet samt fremtiden for den nye ScanStar Student pris.

Jurymøde i september
Teknologisk Institut, Emballage og Transport er vært for ScanStar juryens bedømmelsesmøde den 23.-24. september 2014. Juryen består af formanden Søren R. Østergaard, Teknologisk Institut, Emballage og Transport (Danmark), Merete Nes, Lilleborg (Norge), Risto Vapola, Stora Enso (Finland), Lasse Lavrsen, Toms Gruppen (Danmark), Allan Dickner, IKEA (Sverige), Presserepræsentant Jacob Kestner, PackMarkedet (Danmark) samt SPA-observatør Anders Engström, Innventia AB (Sverige).

Og prisen går til …
- Vi glæder os meget til at kunne offentliggøre de endelige ScanStar 2014 vindere på FoodTech 2014 messen den 28. oktober 2014 i Herning, siger Søren R. Østergaard, der allerede har tilladt sig at smugkikke på årets mange spændende emballagebidrag.

ScanStar konkurrencen arrangeres af Scandinavian Packaging Association (SPA) samt på skift af de nordiske lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082